Danish Touringcar Challenge 23/09/08
|
|
Tom Pedersen sikrede sig en enkelt tredjeplads ved årets næstsidste DTC-weekend Team Telesikring Racing havde på forhånd ventet, at weekendens løb på Padborg Park ville blive en hård nød at knække. Banen er kendt som de forhjulstrukne bilers paradis, men årets næstsidste DTC-weekend endte alligevel med at blive sværere end forventet. |
- Vi havde bare ikke farten, kunne Tom Pedersen bagefter konstatere. Hans mesterskabsføring og succes i den forrige afdeling på Sturup Raceway havde gjort ham til køreren med mest succesballast i bilen.
(Foto: Jeppe Rimmen)
- Det var ikke kun vægten, der var årsagen til vores problemer, for så meget skulle det ikke sænke os. Vi havde problemer med understyring, og vi ved ikke hvorfor. Vi har gjort det bedre hernede på Padborg Park før. Jeg synes, at vi sidste gang var rimeligt stærke, men det duede bare ikke. Peter og jeg havde det samme problem, og det var de samme ting, vi klagede, så et eller andet gør vi forkert, konstaterer Tom Pedersen.
Et fokusområde er dækkene, der tilsyneladende spillede Team Telesikring Racing et puds.
- Alt taget i betragtet gik det, som vi kunne forvente, men vi må bare konstatere, at vi ikke var gode nok. Vi har ikke været gode nok til at udnytte vores dæk, siger Peter Ager.
- Det virker mærkeligt, at vi kørte hurtigt på gamle dæk, og så tabte godt et halvt sekund ved at køre på nye dæk. Det er tankevækkende, at vi har en faktor, hvor man pludselig er uhjælpeligt bagud.
Havde farten til at være i top 10
- Om vi ikke er dygtige nok til at udnytte dækkene, skal jeg ikke sige. Det er bare dybt frustrerende, fortsætter Peter Ager. - Vi burde køre tre tiendedele hurtigere på nye dæk, men vi kører langsommere på nye dæk. Vores weekend blev totalt splittet ad i atomer. Jeg følte, at jeg havde farten til at være i top 10, men jeg blev sat tilbage af dækkene.
(Foto: Jeppe Rimmen)
Resultatmæssigt blev højdepunktet for Team Telesikring Racing den tredjeplads, som Tom Pedersen kørte hjem i andet heat, selv om han var startet fra pole position. Det betød, at han stadig er med i kampen om mesterskabet, men ligger nu på en sammenlagt tredjeplads.
For Peter Ager udløste weekendens løb to 14. pladser, hvilket gør, at han fortsat er placeret midt i feltet på i øvrigt også en sammenlagt 14. plads, mens han i privat cuppen er nummer seks.
Ottende og sidste afdeling køres om tre uger på Jyllandsringen.
Team Telesikring Racing Læs mere om: Peter AgerTom PedersenTeam Telesikring RacingPadborg Park21/09/08 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet |