Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Crosskart

Cross-kart leverede varen på Søholmbanen

Crosskart 
10/09/08 

Der var igen stor underholdning at finde i Cross-kart. Denne gang var det ved 6. afd. af DASU Cup og HF Data Teknik Cross-kart Cup 2008 på Søholmbanen 30. august.
 

125 ccm klassen har hele sæsonen bestået af opgør mellem Aske Birkbak og Casper B. Larsen. Begge har udviklet sig og kampene er blevet tættere i løbet af sæsonen - denne gang på Casper B. Larsen's hjemmebane.

I de indledende heats blev 125ccm afviklet sammen med 250ccm, hvor ungdomskørerne startede i 4. række bagest. Dette forhindrede dog ikke Aske og Casper i at give 250erne kamp til stregen.
Casper vandt den interne 125er kamp i 2 ud af de 3 indledende heats og fik dermed pole-position i finalen hvor 125erne kørte alene uden selskab af 250erne. I finalen tog Aske starten og gik forrest ind i første sving, men Casper overhalede hurtigt derefter og kørte sikkert sejren hjem.


Casper B. Larsen og Aske Birkbak i duel.
(Foto: Lars Fjederholt)

I 250/500 klassen var spændingen også i top. Første start i første heatrunde havde de 2 rookies, Jonas Staudt og Anders Rune Sørensen i første række, mens de mere erfarne chauffører som Mikkel Jespersen og Stig Rolsted startede i henholdsvis 2. og 3. startrække. Stig fik en skidt start og blev næsten overhalet af de 2 125ere, men nåede op igen inden første sving og gik ind i svinget side om side med Jonas i kamp om 3. pladsen. Stig valgte den lange vej udenom og inden næste sving havde han også overhalet både Mikkel og Anders og taget føringen. Mikkel fik overhalet Anders, men kunne ikke gøre noget ved Stig, som tog sejren.
I 2. start var opmærksomheden nok mest rettet mod sidste startrække. De 2 førende i begge Cups, Jørgen Birkbak og Keld Munkedal skulle starte side om side. Også i dette heat var der trængsel i sving 1. Keld tog en tur på volden, mens Lars Jensen trak det længste strå med Jørgen tæt bagefter. I hesteskoen fik Jørgen ødelagt sit ene forhjulsophæng, og trak til side. Rune Birkbak overtog 2. pladsen, men blev hurtigt overhalet af Kim som senere kunne overtage føringen da Lars lavede en kørerfejl. En særdeles velkørende Rune pressede Kim hårdt og tog føringen og dermed sejren efter Kim begik samme fejl som Lars.
I 2. heatrunde i 250ccm havde Stig Rolsted pole-position, mens Mikkel Jespersen startede i 3. række. Mikkel lavede en kanon start og gik ind i første sving lige i baghjulet på Stig og gik forbi på vej mod 2. sving. Derefter så han sig ikke tilbage og vandt heatet foran Stig.
I 2. heatrunde i 500ccm bestod 1. række af Jørgen Birkbak og Keld Munkedal med Rune Birkbak i 2. række. Det blev Keld der tog starten foran Jørgen og Rune, men Rune passerede Jørgen senere på første omgang og satte jagten ind på den førende Keld. Han nåede op til Keld sidst på anden omgang og lavede en flot udført overhaling indenom i svinget for enden af langsiden.

I 3. heatrunde var Mikkel Jespersen placeret i 1. startrække med Stig Rolsted i 2. række. Mikkel lavede igen en flot start og tog hurtigt afstand til resten af feltet anført af Stig. Stig tog hurtigt afstand og hentede over de næste omgange ind på Mikkel. På sidste omgang havde han fået bragt sig selv i position til angreb i hesteskoen og lavede en perfekt udført udbremsning indenom - dagens flotteste manøvre. Den gav ham sejren i 3. heat og dermed pole-position i finalen.
I 3. heatrunde i 500ccm startede Kim Klitlund i første start sammen med klubkammeraten Jes Bering, mens de 2 rivaler Jørgen Birkbak og Keld Munkedal udgjorde 2. række. Rune Birkbak, som vandt de første to heats, var placeret i 3. startrække sammen med Lars Jensen, så han havde noget af en opgave at se frem til.
Det var igen Keld og Jørgen som kom frem i spidsen. Jørgen lå lige i hælene på Keld, men bremsede motoren i stå på en af de sidste omgang i et forsøg på ikke at ramme Keld. Keld kunne køre heatsejren hjem foran Jes Bering og en godt kæmpende Rune som efter en dårlig start hvor han kom sidst ud af første sving fik sig kæmpet op på en 3. plads.


Keld Munkedal i front i finalen.
(Foto: Lars Fjederholt)

Så var det blevet finaletid, og i første række holdt Stig Rolsted, Mikkel Jespersen, Keld Munkedal og Rune Birkbak. Keld Munkedal tog starten og kom forrest ud af første sving med resten af feltet i baghjulet. Rune og Stig tabte mest i starten, mens Jørgen Birkbak fra 8. startposition gik ind i første sving lige i baghjulet på Keld og Mikkel. Rune lavede en rigtig fin manøvre og gik indenom Jørgen i første sving og trak Stig med. Keld fik problemer i en nedbremsning på første omgang, hvor karten gik på tværs og hele det efterfølgende tog var tæt på at ende i en stor bunke. Efter en del tumult var Stig den første der kom igennem med Mikkel og Rune lige efter. Mikkel overhalede Stig på anden omgang og Rune pressede derefter Stig over flere omgang, men udgik i samme sving som Keld. Finalen var hele vejen igennem præget af overhalinger i hele feltet, men Mikkel Jespersen kunne køre i mål med en fortjent sejr foran Stig Rolsted og Jes Bering.

En mere spændende Cross-kart finale vil det blive svært at finde. I særdeleshed var dagen præget af mange dueller, flotte overhalinger og godt, aggressivt, men fair race. Stillingerne i toppen af DASU Cup og specielt i HF Data Teknik Cross-kart Cup er nu endnu mere tætte, så vi kan nu se frem til en ekstremt spændende finale på Ørnedalen 20. september.
Se mere fra løbet på www.cross-kartklub.dk

Cross-kart Klub Danmark


Læs mere om:
  • Søholm
  •