Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

Dansker på vej mod hel WTCC-serie i 2009

WTCC 
02/09/08 

Kristian Poulsen imponerede i weekendens VM-løb i Tyskland
Den danske DTC-kører Kristian Poulsen leverede en forrygende præstation, da han i kamp med verdens bedste standardvognskørere kørte sin BMW 320 Si ind som nr. 19 og 14 ud af 29 startende i søndagens to løb i Oschersleben i Tyskland. Blandt privatkørerne blev han nr. syv og fire, placeringer der med en smule mere held kunne have været endnu bedre.
 

I første løb lavede Kristian Poulsen en superstart og rykkede på få omgange fra nr. 23 til nr. 15, hvor danskeren lå som tredjebedste privatkører efter italieneren D'Aste og belgieren Corthals, men foran spanieren Hernandez.


Kristian Poulsen foran verdensmesteren Andy Priaulx, begge i BMW.
(Foto: Michael Eisenberg)

"I et sving kom jeg lidt for langt ud og fik sand på dækkene, og i næste sving snurrede jeg helt rundt og faldt ned på sidstepladsen," fortæller Kristian Poulsen. En ny jagt bragte ham efterfølgende fra nr. 27 frem til 19. pladsen.

I andet løb kørte danskeren sig på få omgange fra nr. 19 fra til nr. 14:

"Jeg kom hurtigt forbi min DTC-modstander James Thompson og lå i hård kamp med Engstler og Corthals og fik også kæmpet mig forbi den tidligere Formel 1-kører Tarquini," fortæller Kristian Poulsen.


Kristian Poulsen har bragt sig foran tyskeren Engstler og hollænderen Tielemans, alle i BMW.
(Foto: Michael Eisenberg)

I resten af løbet havde danskeren udsigt til Corthals bagskærm, og da belgieren på sidste omgang smuttede forbi D'Aste, var Kristian Poulsen tæt ved at komme med, men i mål manglede han 3/100 sekund. Dermed blev han fjerdebedste privatkører.

"Corthals spærrede helt vildt. Og da de bedste privatkørere er cirka lige hurtige, er det meget svært at overhale, men alt i alt er jeg da tilfreds," vurderer Kristian Poulsen.

Resultaterne kunne dog let have været endnu bedre: Havde Kristian Poulsen haft en mere problemfri tidtagning og undgået sin snurretur i første løb, kunne han have opnået to top tre placeringer blandt privatkørerne, nu blev det til placeringer som nr. syv og fire. Speed'en har Kristian Poulsen allerede bevist, at han har. I første løb kørte han på 13. hurtigste omgangstid af de 29 deltagere, og han er nu på slagdistance af seriens to førende privatkørere, D'Aste og Hernandez, som begge kører i identiske BMW'er.

I den samlede stilling er Kristian Poulsen nu, til trods for at han kun har deltaget i tre ud af de hidtil otte kørte dobbeltløb til WTCC, avanceret til syvendepladsen.


Kristian Poulsen foran verdensmesteren Andy Priaulx, begge i BMW.
(Foto: Michael Eisenberg)

Efter succesen i sommerens tre VM-løb har Kristian Poulsen, der ejer og driver det danske DTC-team Poulsen Motorsport, for alvor fået blod på tanden: "Det er stærkt vanedannende at køre WTCC, og jeg arbejder hårdt på at skaffe sponsorer og midler til en fuld WTCC-sæson i 2009," slutter Kristian Poulsen.

Allerede på søndag er han hjemme igen for at køre DTC-løb. Det er i Copenhagen Racing GP på den skånske bane Sturup Raceway kun 45 minutters kørsel fra Københavns Rådhusplads.


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Kristian Poulsen
  • Poulsen Motorsport
  • Oschersleben
  • 31/08/08 - Oschersleben - WTCC - FIA VM
  •