Davide Rigon køreren fra teamet Beijing Guoan vandt første løb foran Enrico Toccacelo fra team AS Roma og Duncan Tappy fra Tottenham Hotspur
Davide Rigon udnyttede sin pole til fulde og kom bedst fra start og var dermed første mand igennem sving 1, efterfulgt af spanske Borja Garcia fra Sevilla FC.
Bag dem i feltet var der nogen tumult - Borussia Dortmund's Nelson Philippe og Corinthians's Andy Soucek var involveret i en smule trafik kaos, Philippe blev ramt i bagenden af Soucek. Corinthians køreren spandt rundt altimens Philippe mistede sin frontvinge.
Starten er gået på seriens første løb, Davide Rigon i front (Foto: Superleague Formula)
Lidt efter kom der safetycar på banen og de skuffede AC Milan fans måtte se Robert Doornbos udgå allerede på den første omgang. Da løbet atter blev givet frit rykkede AS Roma's Enrico Toccacelo op på andenpladsen.
Tottenham Hotspur's køreren Duncan Tappy lå først under pres fra Kasper Andersen og senere lå der endnu en rød racer i hælene på ham, denne gang var det PSV Eindhoven's Yelmer Buurman der pressede på.
Davide Rigon vandt åbningsløbet på Donington Park. (Foto: Superleague Formula)
Kasper Andersen udgik på 10. omgang og skal dermed starte næste løb fra 6. pladsen - AC Milan køreren Robert Doornbos røg først ud og dermed starter han fra pole position, da hele feltet vender placeringer til starten af Race 2, der afvikles senere i dag kl. 14.00 - 14.55