Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans Series

Første løb på hjemmebane

Le Mans
Series 

16/08/08 

De seneste tre sæsoner har Audi R10 TDI fejret store triumfer i Le Mans og i ALMS. Pudsigt nok har R10´eren aldrig kørt løb i ”fødelandet” Tyskland.
 

Det rådes der nu bod på, når de to Audi´er med Alexandre Prémat/ Mike Rockenfeller og Allan McNish/ Dindo Capello deltager i det traditionsrige 1000 km. løb på Nürburgring. Løbet er en afdeling af LMS, den europæiske Le Mans Serie.

Trods Peugeot dominans i de forrige løb, er det Audi der fører i konstruktørmesterskabet, mens Prémat/ Rockenfeller (Audi) og Marc Gené/ Nicolas Minassian (Peugeot) ligger lige i kørernes mesterskab foran Capello/ McNish (Audi).

Udsigten til et hjemmebaneløb glæder Mike Rockenfeller:”At køre med R10´eren på Nürburgring, vil selvsagt være fantastisk. Det er jo første gang, at den optræder i et løb i Tyskland. Jeg glæder mig til løbet, og håber på en masse tilskuere. Peugeot har jo kæmpe opbakning når de er på hjemmebane (Le Mans) !! Nürburgring er ikke en hurtig bane, men meget krævende. Det bliver meget afgørende, at slippe godt igennem ”Mercedes-Arenaen” i starten. Der er forholdsvis smalt, og det bliver ikke let med de forholdsvis brede LMP-biler.
Specielt glæder jeg mig til stigningen efter Dunlop-kurven!”

Starten på 1000 km. løbet ( eller max. 6 timer, afhængig af vejret) er kl. 12.05 søndag. Eurosport 2 transmitterer fra 12.00 til 14.00 og igen fra 17.00 til 18. 00. På grund af den alt overskyggende olympiade, må seere som kun kan se Eurosport (1) undvære sammendraget sent søndag!

LMS løbet på Nürburgring har dansk deltagelse i LMP2 med John Nielsen/ Casper Elgaard i Team Essex Porsche og Juan Barazi og i GT2 med Farnbacher Racing´s Porsche kørt af Lars Erik Nielsen og Allan Simonsen.
Allan Simonsen må have en god portion selvtillid i bagagen efter en flot tredjeplads i FIA GT 24 timers løbet på Spa. Her kørte Allan i en Aston Martin.

Them

Læs mere om:
  • 17/08/08 - Nürburgring - Le Mans Series
  •