Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

One man. Two machines..

Rally Sprint 
18/08/08 

Helt fra vores skoletid, har vi lært at 2 mod en er en unfair kamp, men det på trods vælger nogen alligevel den form for udfordring.
 

En del af de som forud for Tvilum-Scanbirk Rallyshow i Fårvang, læste tilmeldingslisten, har sikkert undret sig over hvem Kristian Kragh var og hvad det mon var for en Renault Megane han skulle køre i..
Sandheden er at Ib ikke bare hedder Ib og at den kære gamle Megane, stadig bor i Juelsminde.

”Den er lige blevet synet og jeg savnede lidt at prøve at køre i den igen, men ville ikke tilmelde den så alle kunne se det, derfor brugte jeg mit mellemnavn”, forklarer Ib.

Det er 2. gang han vælger at have både Clioen og Meganen med til Fårvang. Første gang var det så Clioen der var overraskelsen.

Det første heat, blev en lidt blandet fornøjelse.. Banen var glat og kørslen i Meganen, den første i 3 år, var en noget kantet affære og Clioen drillede groft med den renoverede gearkasse.
2. heat gik bedre i begge biler, Clioen kørte næst hurtigste tid og Meganen hurtigste, så det var ret fint. Den detalje som drillede skiftetromlen i Clioen, synes elimineret.
3. heat var tæt på perfekt for Meganen, mens Clioen igen drillede så det kun blev til en dårlig tid, som ikke kunne bruges til meget.. Kun de 2 WRC biler formåede at køre hurtigere en Meganen, hvilket bestemt var ventet på en dag og bane som Fårvang.

I superheatet ville Ib køre den bil der var hurtigst, da det her kun er tilladt at køre en bil pr. chauffør. Valget blev derfor den gode gamle Megane. Igen var Ib hurtigere end før, men det var også de 2 WRC biler. En usikkerhed i aftenens tidtagerudstyr, skabte en smule forvirring, idet Ib blev udråbt som vinder, men senere frataget den hæder igen.
Det blev til sejr i klassen med Meganen, og en 2. plads med Clioen i det ordinære løb, mens der i superheatet kun blev tilkendt en 4. plads.

Nu er motoren fra Clioen sendt til renovering i Frankrig, forud for sidste del af DM-serien. Bilen gennemrenoveres med en lang række nye dele, og skulle gerne stå top klar til de 3 sidste afdelinger, hvoraf den næste køres 13. - 14. september.

IK Rally Racing

Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • IK Motorsport
  • Fårvang
  • 08/08/08 - Fårvang - Rally Sprint
  •