Advan Cup 14/08/08
|
|
Søren Hole stiller til start i en Peugeot 307 Årets udgave af Advan Cuppen har i år primært handlet om en enkelt kører. Kent Iversen, Lysabild, har i den grad domineret klassen for de serienære standardvogne, hvor han i sin Peugeot 307 har vundet alle løb på nær et enkelt, og han er kun sølle fire points fra at have scoret maksimumpoints gennem sæsonen. |
En kører – Bruno Rasmussen, Tyskland – har formået at erobre den øverste plads på podiet, mens kørere som Anders Majgaard, Søborg, Ole Luton, Støvring, Kim Holmgaard, Aalborg, og Michael Skipper, Lundby, alle har været tæt på at gøre det.
Men ved weekendens Bosch GP Danmark på FDM Jyllandsringen kommer feltet til at tælle en ny kører, som mange gange før har nydt udsigten fra det øverste podietrin på den midtjyske bane. Det er bare ikke i Advan Cuppen. Ej heller i en anden bilklasse. Det er derimod i motorcyklernes topklasse. Weekendens debutant er nemlig Søren Hole, Kalundborg.
Søren Hole debuterer i Advan Cuppen efter en karriere, der udløste adskillige mesterskaber på to hjul. (Foto: Morten Alstrup)
Vestsjællænderen har i snart to årtier kørt race på to hjul med stor succes. I årene fra 1997 til 2001 blev han Danmarksmester i Super Sport 600 cm3-klassen, hvor han tillige i to af årene også kunne afslutte sæsonen med medaljer i EM-sammenhæng. Publikum ved DTC-weekenderne, hvor Advan Cuppen jo er fast deltager, er også velkendte med Søren Hole, for i 2004 og 2005 deltog han i den løbsserie, der i dag kendes som MC-Basen Super Challenge. Og den vandt han i 2005.
Nu prøver Søren Hole så kræfter med Advan Cuppen, men selv om det bliver hans første løb i klassen, har han en enkelt gang tidligere deltaget i billøb. Det var tilbage i 2006, hvor han startede i et langdistanceløb på Ring Djursland.
Det traditionelle felt i Advan Cuppen byder også på flere interessante tilføjelser.
Dan Nikolajsen, Herlev, har tidligere haft et par sporadiske starter i klassen, men i år vælger han at gøre comeback. Det sker bag rattet af en Renault Megane, som tidligere har vundet adskillige løb i Advan Cuppen. Men det sker samtidig på en weekend, hvor han i forvejen har travlt. Dan Nikolajsen fører nemlig den hjemlige Syver Race Cup, som også er med på programmet ved Bosch GP Danmark.
Et andet gensyn leverer Ole Eberhard, Hinnerup. Han stiller til start med en af de mere usædvanlige biler i feltet, en MG Rover ZR 160.
Ole Eberhard stiller op i den specielle MG Rover ZR 160 i Advan Cuppen ved Bosch GP Danmark. (Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)
Stillingen i Advan Cuppen:
|
Plac. | Kører | Mærke | Point |
|
1 | Kent Iversen | Peugeot 307 | 168 |
2 | Bruno Rasmussen | Peugeot 307 | 102 |
3 | Peter Olsen | Peugeot 307 | 95 |
|
4 | Anders Majgaard | BMW 120i | 88 |
5 | Ole Luton | Ford Focus | 70 |
| Lars Højris | Peugeot 307 | 70 |
|
7 | Nick Reimersø | Suzuki Swift | 69 |
8 | Anders Christensen | Peugeot 307 | 68 |
9 | Kim Holmgaard | Seat Leon | 61 |
|
10 | Michael Skipper | Ford Fiesta ST 150 | 57 |
11 | Dan Birkelev | Suzuki Swift | 51 |
12 | Jan Lausten | Peugeot 307 | 37 |
|
13 | Carsten Rasmussen | Peugeot 307 | 34 |
14 | Poul Erik Jensen | WV Golf 2,0 FSI | 23 |
15 | Peter Obel | Peugeot 307 | 22 |
|
16 | Rasmus Nielsen | Peugeot 307 | 18 |
17 | Michael Larsen | Peugeot 206 | 13 |
18 | Sonny Nielsen | Peugeot 307 | 6 |
|
| Michael Jacobsen | Peugeot 307 | 6 |
| Lasse Søbirk | Peugeot 206 | 6 |
21 | Bjarne Jensen | Peugeot 206 | 3 |
|
| Allan Bengtsson | Suzuki Swift | 3 |
23 | Bernt Stott Jørgensen | Peugeot 206 | 1 |
|
Læs mere om: Bruno RasmussenKent IversenSøren HoleJyllandsringen17/08/08 - Jyllandsringen - Advan Cup - DM |