Men den vestsjællandske rallykører måtte kæmpe hårdt for at få sejren i hus. Hårdere end i 2007, hvor der heller ikke blev givet ved dørene. I dette års finale blev Brian Madsens sejrsmargen på bare 0,8 sekund mod 1,7 sekund sidste år. Og dette endda selv om Peugeot-køreren gav endnu mere gas end tidligere. I forhold til sidste års vindertid endte Brian Madsen med at køre mere end tre sekunder hurtigere i finalen efter en eftermiddag og en aften, hvor han løbende havde kappet af sine heattider, hver gang han havde været på banen.
Brian Madsen gentog sidste års sejr i en endnu hurtigere finale. (Foto: Henning Smed)
Det høje tempo var også nødvendigt for at triumfere ved Tvilum-Scanbirk Rallyshow 2008. Udenlandske kørere har været hyppige gæster ved arrangementet, men det er første gang, at de har gjort et så målrettet og alvorligt angreb på sejren i finalen. Og denne gang var det ikke kun en enkelt kører, men hele to, der var med i det afsluttende opgør.
Da de tre indledende heats var overstået, var det Pål Try, Norge, som toppede tabellen. Nordmanden havde sat den indtil da hurtigste tid i tredje heat, hvilket rakte til en sammenlagt førsteplads i den ordinære konkurrence. Men hans teamkammerat i en identisk Ford Focus WRC, Svein Frustøl, Norge, var om end ikke helt så hurtig, så dog langt mere konstant, hvorfor han blot var 0,12 sekund efter, når man lagde de to bedste heatresultater sammen, som udgjorde mellemregningen.
Norske Pål Try var tæt på at blive den første udenlandske vinder af Tvilum-Scanbirk Rallyshow. Men han manglede 0,8 sekund i finalen. (Foto: Henning Smed)
Begge nordmænd formåede at skrue yderligere op for tempoet, hvor de dog endte med at slutte henholdsvis 0,8 og 1,5 sekunder efter Brian Madsen i finalen, hvor en fjerde potentiel vinder også var med i spillet.
Ib Kragh, Juelsminde, havde denne gang valgt ikke blot at satse på den sædvanlige Renault Clio Super 1600, som han benytter i DM-serien i rally. Som en dobbeltsatsning havde han også medbragt den Renault Megane Maxi, som han i 2004 og 2005 vandt Tvilum-Scanbirk Rallyshow med, og den gamle, men noget kraftigere rallybil skulle vise sig at blive hans bedste bud på sejren. I det ene af de tre indledende heats formåede han således at blande sig mellem de norske kørere i deres tidligere VM-biler, men i finalen manglede han næsten tre sekunder i at kunne føje sin tredje sejr i løbet til sin samling af førstepladser.
Resultater fra Tvilum-Scanbirk Rallyshow 2008
Finalen:
|
Pl. | Kører | Mærke | Tid |
|
1 | Brian Madsen | Peugeot 106 Maxi | 3.15,209 |
2 | Pål Try (N) | Ford Focus WRC | 3.16,005 |
3 | Svein Frustøl (N) | Ford Focus WRC | 3.16,775 |
|
4 | Ib Kragh | Renault Megane | 3.17,758 |
5 | Preben Andersen | BMW M3 | 3.18,911 |
6 | Max Christensen | Subaru Impreza | 3.19,020 |
|
7 | Kim Madsen | Peugeot 106 Maxi | 3.19,625 |
8 | Benny Pedersen | Peugeot 106 | 3.20,010 |
9 | Christian Jensen | Subaru Impreza | 3.21,017 |
|
10 | Jørgen Pilgaard | Subaru Impreza | 3.23,466 |
|
Klassevindere i den ordinære konkurrence:
WRC:
Pål Try - Norge - Ford Focus WRC - 6.34,762
Gruppe N & E 0-2000 cm3:
Kenneth Madsen - Dianalund - Suzuki Swift - 7.09,770
Gruppe A, H & DK 0-1400 cm3:
Kasper Rasmussen - Jyllinge - Peugeot 106 Kit Car - 7.08,956
Gruppe A, H & DK 1401-1600 cm3:
Brian Madsen - Slagelse - Peugeot 106 Maxi - 6.37,809
Gruppe A, H & DK 1601-2000 cm3:
Ib Kragh - Juelsminde - Renault Megane - 6.36,503
Gruppe E, H & DK over 2000 cm3
Preben Andersen - Rønne - BMW M3 - 6.41,844
Gruppe N over 2000 cm3
Christian Jensen - Ans - Subaru Impreza - 6.42,785
Kjellerup og Omegns Motorklub Læs mere om: Brian MadsenChristian JensenIb KraghFårvang08/08/08 - Fårvang - Rally Sprint |