Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Volkswagen Polo Cup Danmark

Teenager vender tilbage til Volkswagen Polo Cup

Polo Cup - DK 
27/06/08 

Rasmus Klarskov vender tilbage til mærkeklassen
Sidste år var Rasmus Klarskov, Kalundborg, en af de yngste deltagere i Volkswagen Polo Cup. Efter en række sæsoner i gokartsporten voksede han bogstaveligt talt ud af klassen og skulle i stedet søge efter en anden form for motorsport, hvor kørerens fysiske statur ikke var så afgørende for, om man var konkurrencedygtig eller ej.
 

Det blev til en sæson, hvor Rasmus Klarskov blev nummer fem i Volkswagen Polo Cuppen, og hvor han samtidig sluttede som næstbedste kører, der ikke tidligere havde prøvet kræfter med banesporten.
"Det bliver lækkert at skulle køre lidt igen. Jeg håber, at jeg ikke har glemt for meget, men jeg tror, at det nok skal gå," siger den vestsjællandske teenager, hvis eneste kontakt med motorsporten har været som mekaniker for en af sine kammerater, der kører gokart i KF2-klassen


Sidste år opnåede Rasmus Klarskov en tredjeplads på Padborg Park. Nu vender teenageren fra Kalundborg tilbage til banen.
(Foto: Birger Vilén)

"Jeg tror, at konkurrencen er hård i år, for der er mange med, som har kørt før. Jeg håber, at jeg kan finde rytmen igen, og det tror jeg også, at jeg kan, for der ikke lavet noget om ved bilerne. Men det bliver sikkert svært."

På et punkt vil Rasmus Klarskovs bil dog være anderledes end sidste år. Da han nu tidligere har kørt løb, skal han i henhold til klassens reglement have monteret 20 kg erfaringsballast i bilen.

"Det er selvfølgelig ikke så godt, men det må vi bare tage med. Men der er også mange andre af gutterne, der har de ekstra kilo med, så det bliver vel udlignet?" vurderer Rasmus Klarskov, som har spottet, hvor modstanden kommer fra.

"Det bliver nok mister Elgaard og Thomas fra Norge. Det er dem, der kører stærkest, så jeg tror, at det er dem, jeg skal holde mest øje med."

At det bliver på Padborg Park, at Rasmus Klarskov har valgt at gøre sit comeback, er ikke noget tilfælde. Det var faktisk på denne bane, at han sidste år opnåede sit bedste resultat med en tredjeplads. "Denne gang skulle jeg meget gerne også komme i top tre. Det håber jeg i hvert fald på," siger han.

Stillingen i Volkswagen Polo Cup

Plac.NavnBy Mærke Point
1.Christoffer ØsterbyVirumVolkswagen Polo32
Thomas FaraasNorgeVolkswagen Polo32
3.Dennis ElgaardFarsøVolkswagen Polo30
4.Anders FjordbachAalborgVolkswagen Polo22
5.Jan Henrik SeerupGreve StrandVolkswagen Polo21
6.Brian MikkelsenVejleVolkswagen Polo20
7.Preben MøllerHavndalVolkswagen Polo17
8.Kasper BordingRandersVolkswagen Polo14
9.Henrik LarsenGudbjergVolkswagen Polo13
10.Jesper LaugesenÅrhusVolkswagen Polo9
Anders ByrielRandersVolkswagen Polo9
12.Peter GöbelTysklandVolkswagen Polo7
Kenny BremerstentKoldingVolkswagen Polo7
Christian ReeVedbækVolkswagen Polo7
15.Lars Erik JensenSkanderborgVolkswagen Polo6
16.Ruben PadkjærEgtvedVolkswagen Polo5
17.Pia BachViborgVolkswagen Polo4

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Rasmus Klarskov
  • Padborg Park
  • 29/06/08 - Padborg Park - Polo Cup - DK
  •