Martin Johansen kørte sin Suzuki Swift super 1600 ind på en velfortjent andenplads i DM gruppen for tunede biler med tohjulstræk.
Rallyet blev flot afviklet fra arrangørernes side og med høj solskin havde både kørerne og de mange tilskuere en god dag.
Martin Johansen gav med hurtig kørsel de mange tilskuere en god dag. (Foto: Suzuki Motorsport Danmark / Finn Thomsen)
Martin Johansen og Finn Thomsen var klar over at de skulle være klar fra morgenstunden hvis de skulle kunne true deres evige rival, Ib Kragh, der var lokalkendt i området. Den plan lykkedes ikke! Parret punkterer både på prøve 1 og 2. Martin Johansen ” hvor uheldig kan man være – først punkterer vi på prøve 1, får skiftet hjulet inden prøve 2, for så at punktere igen på prøve 2. Udover at det koster tid på prøverne så kommer man ikke rigtigt i gang”.
Det var så heldigvis de sidste punkteringer for os under dette rally supplerer co-driver Finn Thomsen ” bilen kører godt og vi kører også nogle gode tider hele dagen igennem og ligger stabilt i toppen af generalklassementet, men vi må erkende at Ib Kragh kender sin besøgstid på hjemmebane og kører et flot løb – vi kan ikke følge ham denne dag og han vinder over os på andenpladsen med 28 sekunder, men vi kan glæde os over at vi er 1 minut foran nummer 3”.
Teamet er tilfredse med resultatet der betyder at de nu indtager andenpladsen i kampen om DM. Vinderen af første afdeling, Tim Svanholt måtte trække sig allerede efter prøve 1 med teknisk defekt i sin WV Golf.
180 kilometer hastighedsprøver kombineret med varmen var hård kost for materiellet og måske også koncentrationen, så kun 29 ud af de 64 startende hold kom i mål lørdag aften.
Resultat:
1. Jørgen Pilgaard/Freddy Pedersen Subaru Impreza WRX
2. Max Christensen/Mikael Kanstrup Subaru Impreza WRX
3. Karl Åge Jensen/Hans Marx Subaru Impreza WRX
4. Ib Kragh/ Karsten Isaksen Renault Clio S1600
5. Michael Pedersen/Claus Amstrup Mitsubishi Lancer Evo9
6. Martin Johansen/Finn Thomsen Suzuki Swift S1600
Foreløbig stilling i Danmarksmesterskabet i rally: Tohjulstrukne, tunede biler:
1. Ib Kragh/ Karsten Isaksen Renault Clio Super 1600 35 p.
2. Martin Johansen/Finn Thomsen Suzuki Swift Super 1600 27 p.
3. Tim Svanholt/Ole R. Frederiksen VW Golf GTI 20 p.
Næste DM afdeling afvikles I Kalundborg d. 5 juli.
Suzuki Motorsport Danmark Finn Thomsen Læs mere om: Martin JohansenHorsens31/05/08 - Horsens - DM Rally - DM |