Da der sidste gang blev kørt i Advan Cuppen, så fik Nick Reimersø kørt sig til en plads på podiet. Hos HP Racing håber man selvfølgelig på at man kan gentage podieplaceringen. Men det kan blive meget svært idet konkurrencen i klassen er tæt.
Teamet har i forberedelserne været på netop Jyllandsringen i sidste uge til test. Grundet succesen på Ring Djursland har man fået succesballast i Nick Reimersøs bil og det ændrer på setuppet af bilen. Det ændrede setup blev testet af netop Nick Reimersø og med et godt resultat.
Nick Reimersø kom på podiet i seneste race og håber på en gentagelse (Foto: Motorsporten.dk)
For teamets anden bil som køres af Dan Birkelev har man for så vidt ikke ændret noget andet end det setup som der skal anvendes på Jyllandsringen. Fælles for bilerne er dog at man i træningen forud for tidtagningen og de 2 heats, vil afprøve en ny bremsebelægning.
Dan Birkelev har også potentialet til en podieplacering (Foto: Motorsporten.dk)
Det sker ud fra de erfaringer som HP Racing gjorde sig på Padborg Park i den netop afsluttede weekend, hvor HP Racing deltog med en bil i Danish Endurance Championship med Nick Reimersø, Thomas Kreutzfeldt og Henrik Poulsen i bilen. Her havde man store problemer med bremsebelægningen, som desværre ikke kunne stå distancen. Det endte med en tur i sandfanget for Henrik Poulsen som på daværende tidspunkt kørte bilen.
"Det var grimt at opdage at bilen ikke havde nogen bremsekraft. Og for ikke at rulle rundt med bilen og ødelægge den, kørte jeg ligeud i sandfanget og bilen stoppede heldigvis på den omgivende vold. Derfor var det minimalt hvad der skete med bilen."
HP Racings line-up som tiltrækker mange sponsorer og gæster (Foto: Motorsporten.dk)
Nu vil teamet så teste en ny bremsebelægning som skulle være væsentligt mere holdbar og måske kan man være så heldige at bremsepunktet flyttes så man her kan opnå en gevinst. En gevinst der hvis omstændighederne tillader det gerne må udmønte sig i endnu nogle podieplaceringer til teamet.
Dons
Læs mere om: Dan BirkelevNick ReimersøHP Racing / Henrik PoulsenJyllandsringen08/06/08 - Jyllandsringen - Advan Cup - DM |