Kasper Andersen og Trident Racing sluttede onsdagens træningen af med at sætte hurtigste omgangstid foran den tidligere GP2 kører Michael Ammermuller, da 30 Formula Masters kørere testede den 4 km lange motorbane ved Valencia i Spanien. Banen, der også lægger asfalt til sæsonpremieren i Formula Masters lørdag og søndag.
– Jeg befinder mig godt på banen, og jeg har en god rytme og et godt overblik i øjeblikket, og det er en rigtig god fornemmelse, siger Kasper Andersen, der efter en knap så vellykket træninger på Magny Cours i Frankrig nu har fundet setup’et til sin Formula Masters.
(Foto: KA Racing)
Kasper Andersen har kun gode minder fra banen i Spanien, hvor han sidste år indledte sæsonen med en sejr og en femte plads, men han tøver dog med at udråbe sig selv til favorit i den kommende weekend.
– Selvom Team Trident Racing har stor erfaring fra GP2, så er det første gang at teamet kører med i Formula Masters. Derfor skal vi lige bruge et par løb til at komme helt på plads, siger Kasper Andersen fra Valencia og understreger, at serien er i år er meget stærkere besat end sidste år.
– Det vigtigste er, at jeg får point i de første løb, siger han inden det går løs med fredagens korte tests og tidtagning kl. 17.00.
Første afdeling af Formula Masters i Valencia afvikles lørdag kl. 12.30 og anden afdeling søndag kl. 14.25. De to løb transmitteres live af Eurosport, og der er live streaming på: www.formulamaster.net, www.fiawtcc.com og www.eurosport.com. Læs mere om: Kasper Mengers AndersenTrident RacingValencia - Ricardo Tormo18/05/08 - Valencia - Ricardo Tormo - International Formula Master |