Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTC Cup

JM Racing klar til Ring Djursland

DTC Cup 
15/05/08 

Den næste udfordring for JM Racing er den kommende weekends løb på Ring Djursland, der tegner til at blive årets største begivenhed på den kuperede og svære racerbane. JM Racing stiller til start med alle sine tre biler fordelt på henholdsvis Danish Touringcar Championship og Bel-Ray SSC Challenge.
 

selv om det faktisk kun er en enkelt af kørerne – Kasper Jensen (Aalborg) – der har testet på banen i år sin egen racerbil – føler hele teamet sig godt forberedte.

Eksempelvis Jens Ole Mathiesen (Grindsted), der kører i Bel-Ray SSC Challenge, og som ikke følte, at hans BMW M3 var helt optimal, da sæsonen gik i gang for halvanden uge siden. Men det føler han nu.

”Siden sidste gang har vi fundet 30 % mere effekt ved at have bilen på rullefelt, og vi har kort og godt fundet ud af, at motoren ikke fik benzin nok at leve af,” forklarer Jens Ole Mathiesen. ”Heldigvis er det en stærk motor, så den ikke blev brændt af, for det er ellers problemet, hvis brændstofblandingen bliver for mager. Men nu er alt som det skal være, så det bliver en sjov og potent bil, jeg skal ud at køre, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg har altid været glad for at køre på Ring Djursland, så jeg er fortrøstningsfuld.”

For Jens Ole Mathiesen var det motoren og motorstyringen, der skulle have et check. For Joachim Stephansen (Sønder Omme) var det derimod store dele af karrosseriet og chassiset, der skulle ses efter, da han var involveret i et alvorligt sammenstød. Et sammenstød, der var så alvorligt, at bilen måtte en tur i opretterbænk, så Joachim Stephansen ikke fik mulighed for at deltage i den DTC-test, der i lørdags blev afviklet på Ring Djursland.

Men teamets benjamin har dog prøvet banen alligevel. Han blev tilmeldt et langdistanceløb, hvor han var en af to kørere i en Peugeot 206, som skulle køre fire timer.

”Men det bliver en helt ny udfordring, når jeg kommer ud på banen i en bil med mange flere kræfter i,” siger Joachim Stephansen, da hans DTC-BMW har godt 100 hk mere end den standardvogn, han kørte med i lørdags.

”Det svære bliver at lære banen, som den skal køre i en DTC-bil, så det vil tage mig lidt længere tid at vænne mig til det. Jeg skal nok bruge begge tidtagninger på at blive dus med bilen på banen, så jeg er lidt bagefter i forhold til de andre, men det skal nok komme. Jeg vil være tilfreds, hvis jeg kommer i top 15.”

I DTC-mesterskabet er Kasper Jensen JM Racings bedst placerede kort med en sammenlagt syvendeplads. Han kender Ring Djursland fra sine tidligere løb i både DTC, Advan Cuppen og Clio Cuppen, men det er første gang, han skal køre i en baghjulstrukket bil på banen.


Kasper Jensen skal forsvare sin syvendeplads.
(Foto: JM Racing)

”Jeg synes, at Ring Djursland er sjov, og om det er i en BMW eller en forhjulstrækker, synes jeg ikke, der er den store forskel på,” siger han.

”Jeg skal naturligvis fortsætte med den stejle oplæringskurve, jeg har haft, ligesom på alle mulige andre baner. Det bliver lige så svært som det plejer at være. Ring Djursland ser jo ud fra sin form ud til at være en rigtig nem bane, men den har jo sine små finesser med sine kuperede bakker. Så egentlig bliver den lige så svær, som det plejer at være, men det bliver skægt.”

JM Racing

Læs mere om:
  • Jens Ole Mathiesen
  • Kasper Juul Jensen
  • JM Racing
  • Ring Djursland
  • 18/05/08 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •