Med tredjepladsen avancerer danskeren i den samlede stilling, så han nu kun er seks point fra førstepladsen, og med dagens pointhøst fører Kristensen fortsat teammesterskabet sammen med holdkammeraten Timo Scheider.
Audis tre andre topkørere faldt alle igennem på den italienske bane af vidt forskellige årsager. Timo Scheider startede fra første position, men kopierede uheldigvis Tom K’s bravour-nummer fra seneste løb på Oschersleben og tyvstartede. Efter en drive through-straf gennem pitten var alle chancer for en topplacering ude for den mesterskabsførende tysker.
Janie Green i midten, flankeret af Paul di Resta og Tom Kristensen
Mattias Ekström fik en elendig start og faldt ned fra en fjerde- til en niendeplads, mens Martin Tomczyk fra en position tre pladser længere nede røg i karambolage med venner og fjender på første omgang og måtte i pit for at få lukket frontkåben.
Herefter var der kun Tom K til at vise flaget, og det gjorde han med et veldisponeret løb.
”Jeg bliver klemt lidt i starten, da Scheider først tyvstarter, derpå stopper og så sætter i gang igen. Jeg kommer til at ligge inde i hullet bag ham og Jamie Green, hvilket betyder, at Di Resta kan gå udenom mig i første sving og rykke ind efter Green. Jeg skygger herpå Resta indtil første pitstop, men kommer ikke hurtigere ud, og da jeg efterfølgende bliver holdt tilbage af en anden Mercedes-kører, er der ikke mere at gøre. Jeg er fuldt ud tilfreds med tredjepladsen, for med tyve kilo ekstra vægt som følge af Audis sejre i de første afdelinger var det svært at angribe. Green vandt fortjent, men jeg tror godt, jeg kunne have presset Di Resta, hvis ikke jeg var blevet sat tilbage,” vurderer Kristensen.
Løbsdommerne vurderede også, at danskeren var blevet hold uretmæssigt tilbage af Mercedes-køreren Susie Stoddart. Den britiske kvinde blev efter løbet kaldt op til kommissærerne for at forklare, hvorfor hun lod Di Resta gå forbi, men lukkede af for Kristensen og efterfølgende var fire sekunder langsommere på sin næste omgang.
Resultatet betyder, at der er tæt løb i toppen før næste afdeling på Lausitzring om to uger.
Resultatet af DTM-løbet på Mugello
|
Pl |
|
Kører |
Mærke |
Tid |
|
1 |
|
Jamie Green |
Mercedes |
59:39.961 |
2 |
|
Paul di Resta |
Mercedes |
+3.166 |
3 |
|
Tom Kristensen |
Audi |
+5.313 |
|
4 |
|
Bernd Schneider |
Mercedes |
+9.410 |
5 |
|
Oliver Jarvis |
Audi |
+15.037 |
6 |
|
Mattias Ekstrom |
Audi |
+15.798 |
|
7 |
|
Markus Winkelhock |
Audi |
+16.989 |
8 |
|
Alexandre Premat |
Audi |
+22.656 |
9 |
|
Bruno Spengler |
Mercedes |
+23.260 |
|
10 |
|
Timo Scheider |
Audi |
+23.774 |
11 |
|
Maro Engel |
Mercedes |
+35.741 |
12 |
|
Gary Paffett |
Mercedes |
+41.366 |
|
13 |
|
Christijan Albers |
Audi |
+45.259 |
14 |
|
Mike Rockenfeller |
Audi |
+55.234 |
15 |
|
Susie Stoddart |
Mercedes |
+1:11.329 |
|
16 |
|
Mathias Lauda |
Mercedes |
+1:12.233 |
17 |
|
Martin Tomczyk |
Audi |
+1:13.944 |
18 |
|
Katherine Legge |
Audi |
+1:16.587 |
|
Læs mere om: 04/05/08 - Mugello - DTM |