Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Moto GP

MotoGP i Kina

Moto GP 
02/05/08 

Tidligt op i weekenden
Millioner af europæiske MotoGP entusiaster skal tidligt op i den kommende weekend, hvor verdens hurtigste motorcykelkørere fortsætter deres dyst – i Kina!
 

MotoGP verdensmesterskabet har udviklet sig i en grad, som ingen havde troet, men mange måske håbet på: Sidste år vandt australieren Casey Stoner verdensmesterskabet suverænt. I år har han fået kam til sit hår og ligger foreløbig på en samlet 4. plads i VM efter sæson’ens første tre Grand Prix’er.

Mange havde måske forventet, at den 7-dobbelte verdensmester, italieneren Valentino Rossi på Fiat Yamaha havde domineret fra begyndelsen af – især efter at Yamaha angiveligt har fået mere fart i maskinerne. Men sådan er det ikke helt gået. Rossis unge team-kammerat, rookien Jorge Lorenzo fra Spanien, har derimod taget hele MotoGP verdenen med storm og inden Kinas Grand Prix deler han førstepladsen i VM med landsmanden Daniel Pedrosa, der kører Honda.


Efter sejren i Portugal for små tre uger siden deler Fiat Yamahas rookie, Jorge Lorenzo, førstepladsen i MotoGP verdensmesterskabet.
(Foto: Vivi Siiger)

Prikken over i’et blev sat for små tre uger siden, da Lorenzo i blot sit tredje Grand Prix – på Estoril racerbanen i Portugal – kørte først over mål linjen og undervejs henviste Rossi til 3.pladsen. Det skete oven i købet på en bane, som Lorenzo ikke var særlig begejstret for. Det kan være det nu har ændret sig!

Det kinesiske Grand Prix finder sted i Shanghai og udmærker sig bl.a. ved, at man på denne tid af året aldrig kan være sikker på, hvordan vejret arter sig. Derudover har banen ikke bare én meget lang langside men flere af slagsen – og kræver derfor høj topfart (lig med mange hestekræfter).

Styrkeprøven bliver hér åbenlys. Ingen af top holdene har for alvor skilt sig ud i år – men i Kina får man en klar indikation, af hvem der har flest hestekræfter. Hvilket ikke nødvendigvis er det samme som hurtige omgangtider, for motorcyklerne skal selvsagt også være hurtige i svingene.

Naturligvis er det også dysten mellem Lorenzo og Pedrosa, Rossi og Stoner, der er fokus på. MC-mærkerne har deres fans, men det har kørerne bestemt også. Ofte hænger de to ting sammen – hvilket er én af årsagerne til, at Fiat har involveret sig med Yamaha. Både Spanien (Lorenzo) og Italien (Rossi) er store motorcykellande og gennem den interesse, millioner og atter millioner af mennesker i Sydeuropa, men naturligvis også i Europa generelt, viser sporten, får alle involverede fuld valuta for pengene.

Der vil nemlig være rigtig mange, der står tidligt op i weekenden for at følge Kinas Grand Prix.

Stillingen i VM forud for weekendens Grand Prix:
1. Jorge Lorenzo (SPA), Fiat Yamaha, 61 pts.
2. Daniel Pedrosa (SPA), Honda, 61 pts.
3. Valentino Rossi (ITA), Fiat Yamaha, 47 pts.
4. Casey Stoner (AUS), Ducati, 40 pts.
5. James Toseland (GBR), Yamaha, 29pts.
6. Loris Capirossi (ITA), Suzuki, 26 pts.

Scandinavian Racing Press
i samarbejde med Eurosport og Fiat Yamaha

Vivi Siiger og Søren Clauding


Læs mere om:
  • Shanghai
  • 04/05/08 - Shanghai - Moto GP
  •