Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Sportscar Endurance Championship

To 4-timers løb den kommende weekend

Sportscar Endurance
Championship 

05/05/08 

- på Ring Djursland
Den kommende weekend slår Ring Djursland portene op til deres første løbsweekend i år, og det sker blandt andet med hele to 4-timers løb, et lørdag og et søndag - løbet søndag er endda Danmarks premiere på en helt ny klasse.
 

Weekenden bliver en kombination af testkørsel og racerløb, da der kun er få muligheder for kørerne for at teste på netop Ring Djursland, som er en meget krævende bane for kørerne.

Lørdagens program har 4-timers løbet i Danish Endurance Championship (DEC) som dagens højdepunkt, men herudover køres der også træning og tidtagning i 1600 Challenge samt Syver Race Cup.
Desuden kører Danish Touringcar Championship (DTC) 4 testsessions, som forberedelse til DTC løbet på Ring Djursland den 17. og 18. maj.

For Syver Race Cup kørerne bliver der tale om sæsonens første løb, mens det for 1600 Challenge kørerne bliver 3. og 4 afdeling i mesterskabet.
1600 Challenge serien har i år rigtig mange deltagere, og leverede i deres to første afdelinger nogle både spændende og underholdende løb.

Tidsplan lørdag den 10. maj:

FraTilKlasseKørsel
08:0008:35DTCTestsession
08:4009:00Syver Race / 1600 Chall.Træning
09:0509:35DTCTestsession
09:4011:05DECTræning
11:1011:40DTCTestsession
11:4512:051600 ChallengeTidtagning
12:1012:35DTCTestsession
12:45DECOplining
13:0016:55DEC4-timers løb

Søndagens program består igen af 1600 Challenge samt Syver Race Cup som her skal køre hver to løb af 13 omgange på Ring Djursland.

Men det store trækplaster bliver helt klart det nye sportscar mesterskab, Sportscar Endurance Championship (SEC), der her skal køre deres første løb i klassen, det bliver et 4-timers løb, ligesom DEC klassens løb om lørdagen.
Sportscar Endurance Championship klassen er åben for blandt andet de danskbyggede Aquila SR1 racere samt Peugeot 207 Spider Cup racerne.

Selv om DTC kørerne ikke skal på banen om søndagen, betyder det ikke at de alle tager hjem, for blandt andet Kristian Poulsen og Michel Nykjær fra Poulsen Motorsport skal deltage i SEC løbet, hvor de skal køre sammen med Thorkild Stamp i hans Aquila SR1 racer.

Tidsplan søndag den 11. maj:

FraTilKlasseKørsel
09:0009:20Syver Race CupTidtagning
09:2509:451600 ChallengeRace 1 - 13 omgange
09:5511:25SECTræning/kvalifikation
11:3011:50Syver Race CupRace 1 - 13 omgange
11:5512:151600 ChallengeRace 2 - 13 omgange
12:2012:40Syver Race CupRace 2 - 13 omgange
12:45SECOplining
13:0016:55SEC4-timers løb

Ikke nok med at der bydes på to dages spændende motorløb på Ring Djursland den 10. og 11. maj, samtidig præsenteres nogle af de forbedringer, som der er sket på banen i vinterens løb.

"Set fra kørernes side er der nok mest interesse omkring svinget for enden af 'Trapperne', hvor sandfanget er lagt om, mere sand er lagt på og selve autoværnet bag sandfanget er blevet udstyret med en dækbarriere for yderligere at øge sikkerheden" - oplyser Bent Tilsted Rasmussen fra DMKA / Ring Djursland, og han tilføjer - "inde i pitten, er der bygget nye toiletter og baderum i gavlen på hovedbygningen. Så nu ser vi frem til sæsonstarten, samt ikke mindst til igen at få en 'fuld sæson', nu hvor DTC serien vender tilbage til Ring Djursland."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • David Falch
  • Ring Djursland
  • 10/05/08 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship
  •