Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

DTC-feltet holder generalprøve før sæsonstart

Danish
Touringcar
Challenge 

22/04/08 

I weekenden pudser DTC-kørerne formen af på FDM Jyllandsringen
En uge inden den officielle start på årets Danish Touringcar Championship deltager størstedelen af 2008-feltet i en generalprøve, hvor de får optimale betingelser for at pudse formen af og måske finde de sidste tiendedele af et sekund, som kan blive afgørende for, hvor i feltet de kommer til at befinde sig.
 

Generalprøven finder sted i weekenden den 26.-27. april på FDM Jyllandsringen, der i de to dage byder på en kombination af toptunede racerbiler, lynhurtige sportsvogne og anderledes oplevelser for publikum. Det sker under Ferrari Days, som er sæsonens første arrangement på racerbanen mellem Silkeborg og Århus.

Størstedelen af de godt 26 kørere, som årets felt kommer til at tælle, skal nemlig på hårdt arbejde. Flere gange i de seneste uger har de forskellige DTC-teams haft mulighed for at teste og indkøre deres biler, men i den kommende weekend får de for første gang mulighed for alle at teste på et og samme tidspunkt under forhold, der afspejler dem, de kommer til at opleve, når sæsonen først går i gang.


DTC-kørerne som her Henrik Lundgaard tester bilen ved den kommendes weekend Ferrari Days på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Morten Alstrup)

Lørdag sendes DTC-racerbilerne på banen hele fem gange for at teste, mens de søndag er på asfalten yderligere fire gange. Ind imellem testkørslerne returnerer kørerne til deres mobile værksteder i paddocken, hvor de sammen med deres ingeniører og mekanikere arbejder på at gøre racerbilerne endnu hurtigere – alt imens de fremmødte tilskuere kan følge deres arbejde på nærmeste hold.

Udover at få et glimt af kørerne og deres biler i deres nye farver og dekorationer vil tilskuere også få en masse andre oplevelser med fart og tempo under weekendens Ferrari Days. Der køres således løb på racerbanen for både den danske 1600 Challenge-klasse og den internationale Ferrari Scandinavia Challenge. I den ene af FDM Jyllandsringens tre paddockområder indrettes en gokartbane, hvor en række af landet Rotax Max Challenge-kørere kører løb, mens et andet område forvandles til en gigantisk parkeringsplads for hen ved 100 biler af mærkerne Maserati og Ferrari. Flere gange i løbet af weekenden får publikum mulighed for at købe sig til køreture på banen i passagersædet på en af disse biler. Priserne varierer her fra 300 til 1.200 kroner alt efter model, og de indkørte penge går ubeskåret til Børnefonden.

Foreløbig deltagerliste for Danish Touringcar Championship 2008

#KørerTeamMærke
4Tom PedersenTeam Telesikring RacingBMW 320si E90
5Joachim StephansenJM RacingBMW 320i E46
6Jason WattJason WattSeat Leon
7Michael OutzenChevrolet Motorsport DanmarkChevrolet Lacetti
8Henrik LundgaardChevrolet Motorsport DanmarkChevrolet Lacetti
9Michael CarlsenCarlsen MotorsportPeugeot 407
10Kasper JensenJM RacingBMW 320si E90
11Peter AgerTeam Telesikring RacingBMW 320si E90
12Carsten LeveauTeam Sturup RacewaySeat Leon
13Gunnar KristensenTeam Sturup RacewaySeat Leon
14Emmet O'BrienPoulsen MotorsportBMW 320si E90
15Kristian PoulsenPoulsen MotorsportBMW 320si E90
16Jesper SylvestPoulsen MotorsportBMW 320si E90
17Michel NykjærPoulsen MotorsportBMW 320si E90
19TBATeam Go RacingPeugeot 407
20TBATeam Go RacingPeugeot 307
21Robert SchlünssenTeam Peugeot Sport KøgePeugeot 407
22Ronnie BremerKP RacingMercedes C200
23Jan MagnussenTeam Den Blå Avis Valvoline RacingBMW 320si E90
24Camilla StephansenTeam Tyrstrup KroSeat Toledo
29Martin JensenTeam Den Blå Avis Valvoline RacingBMW 320si E90
30James ThompsonHartmann Honda RacingHonda Accord
31Jens MøllerHartmann Honda RacingHonda Accord
71Kim LundTeam LundSeat Leon
77Petter GranlundAutoforum Racing Team SilkeborgPeugeot 407
88Ronni JensenAutoforum Racing Team SilkeborgPeugeot 407


Jens Møller skal for første gang teste sin Honda Accord på FDM Jyllandsringen sammen med sin nye makker, sidste års bronzevinder i VM, James Thompson.
(Foto: Morten Alstrup)

Åbningstider for publikum:
Lørdag den 26. april 2008 kl. 10.00-19.00
Søndag den 27. april 2008 kl. 10.00-19.00

Tidsplan lørdag den 26. april 2008 (med forbehold):

Kl.KlasseKørsel
09:001600 ChallengeTræning
09:25Ferrari Scandinavia ChallengeTræning
10:00Danish Touringcar ChampionshipTest 1
10:30Peugeot Spider Cup/SR1 ChallengeTest 1
11:05Ferrari Scandinavia ChallengeTidtagning
11:40Pause
12:40Danish Touringcar ChampionshipTest 2
13:101600 ChallengeTidtagning
13:35Kørsel med publikum - Ferrari
14:30Ferrari Scandinavia ChallengeSuper Pole
15:15Danish Touringcar ChampionshipTest 3
15:40Kørsel med publikum - Ferrari
16:40Ferrari Scandinavia ChallengeLøb 1
17:05Danish Touringcar ChampionshipTest 4
17:20Kørsel med publikum - Ferrari
17:551600 ChallengeLøb 1
18:20Danish Touringcar ChampionshipTest 5
18:40Peugeot Spider Cup/SR1 ChallengeTest 2

Tidsplan søndag den 27. april 2008 (med forbehold):

Kl.KlasseKørsel
11:001600 ChallengeLøb 2
11:25Danish Touringcar ChampionshipTest 6
12:00Kørsel med publikum - Ferrari
13:05Ferrari Scandinavia ChallengeOpvarmning
13:20Danish Touringcar ChampionshipTest 7
13:55FerrariOpvisning
14:30Kørsel med publikum - Peugeot Spider Cup
15:00Kørsel med publikum - Ferrari
15:50Ferrari Scandinavia ChallengeLøb 2
16:35Danish Touringcar ChampionshipTest 8
17:05Kørsel med publikum - Ferrari
17:20Danish Touringcar ChampionshipTest 9

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  •