DTM-fest i Düsseldorf |
DTM præsentation 05/04/08
|
|
I morgen søndag er der generalprøve på årets DTM-start, når Düsseldorf inviterer til storstilet præsentation af biler og kørere i hjertet af millionbyen midt i Ruhr-distriktet. Præsentationen har tidligere fundet sted i Hamburg, men sidste år blev festen henlagt til Düsseldorf, hvor 180.000 tilskuere mødte op for at få et blik af de hurtige helte. |
|
Det er en gigantisk byfest med koncerter – blandt andre skal Elaine Paige spille i år – gøgl, bratwurst og fadøl ved siden af hele DTM-feltet. Alle kørere er med, og bilerne vises for første gang frem i den endelige udformning og bemaling med alle de nye sponsorer. Der vil være pitstop-konkurrencer, taxikørsel og en grid-præsentation, hvor hele feltet lines op, som var der tale om en rigtig DTM-start. Mattias Ekström holder naturligvis forrest sammen med Martin Tomczyk, og så kommer jeg nede som nummer ni med min holdkammerat Timo Scheider som nummer ti, fordi vi af kendte årsager ikke scorede så mange point som håbet sidste år,” siger Tom Kristensen. Læs mere om: Tom Kristensen |
|
| |