"Hvis de ikke er seriøse titelkandidater i sæson 2008, bør deres teams pensionere dem. Tom Kristensen skulle koncentrere sig om sportsvogne" - udtaler Christian Abt.
Man kan spørge, hvorfor et fremtrædende medlem af Audi familien (Christian Abt er medindehaver af ABT teamet, som er Audis officielle fabriksteam i DTM), fremsætter sådanne kontroversielle udtalelser mod de mere erfarne kørere i serien?
Jo, 40 årige Christian Abt har såmænd selv stoppet sin karriere som kører fra sæson 2008, og skal istedet fremover være "mentor/træner" for - ja, de unge kørere i DTM.
Abt blev selv i sine 8 års deltagelse i serien aldrig set som andet end en "also ran", der var mest kendt for i flæng at køre holdkolleger og andre deltagere af banen - derfor meget passende, at han udsender sine giftpile på nævnte hjemmeside!!
I sin første sæson i DTM (2004) var Tom Kristensen hold "kammerat" med Christian Abt.
Tom kørte samlet 43 points ind. Abt trods sine forbindelser i teamet og flere års erfaring - ialt 1 point! - Så det siger måske lidt om en vis brødnid mod Tom fra Abts side.
Iøvrigt erkender han at kendte navnes deltagelse i serien, som nu Ralf Schumacher, sikrer stor publikumsinteresse.
Han ser dog ikke Ralf Schumacher som en af frontrunnerne, men derimod regner han bl.a. de nye "unge løver" som Alex Premat, Paul di Resta, Martin Tomczyk, Jamie Green og Oliver Jarvis til at kæmpe om mesterskabet.
Abt mener også at Audi hidtil har koncentreret sig (for?) meget om Mattias Ekstrøm. Så mon ikke der er lagt op til nogle interessante diskussioner "backstage" i Audi pitten, sæson 2008!!
For at give Christian Abts udtalelser en ekstra krølle, er hans artikel også publiceret på hjemmesiden hos en af de nye (unge!) Audi kørere - Katherine Legge - sikkert ikke så populært hos hendes fremtidige ældre teamkolleger, måske har Audis motorsportchef, Wolfgang Ullrich, også et par ord at sige om sagen!
Han er jo kendt for at handle meget kontant, når kørere optræder illoyalt. Bare spørg Heinz-Harald Frentzen, der blev hældt ud af serien direkte efter et TV interview, hvor han mente at være offer for teamets favorisering af teamkollegaen (Tom K).
Der er kage i ovnen til en, på alle måder, spændende DTM sæson!
Søren Christensen Læs mere om: Christian AbtTom Kristensen |