Endelig kom vi af sted og lettere nervøse kastede vi os ud i hastighedsprøverne, med det klare formål at komme helskindet i mål, og det gik da også fint på første prøve. Her måtte vi sætte farten ned for en Volvo der lå oppe i nogle træer, eller også var det en skrænt, og folk vinkede at vi skulle passe på! Så det gjorde jeg!

Marianne's noter passede fint hele vejen, så vi var godt i gang, dog uden presse. Men på industriprøven fik den alt den kunne trække, og det gav den 2. hurtigste tid. Så skulle vi til service-pause i 20 minutter og da vi ikke havde nogen servicefolk med, måtte jeg selv montere fjernlygterne, men det gik da fint alligevel! Ellers pillede vi ikke ved noget, for det har vi ikke forstand på!

Så startede vi ud på rallyets mørke del, og det synes vi er rigtigt spændende og sjovt. Der er noget helt specielt ved at tænde de store lygter og se vejen ligge badet i lys, mens alt andet er begsort! De første sving fik os helt op på dupperne, for med kolde dæk skulle vi holde fuld gas på op igennem alle gearene i en stibe hurtige venstresving, og vi var hurtigt oppe over 160km/t.

Vi havde fået at vide at en chikane var blevet flyttet inde på prøven, og var ret spændte på hvor det var, for instruktionen forstod vi ikke. Men heldigvis stod den fint. Vi kom i mål, og humøret var højt, for det er vildt "sjovt" at køre i mørke.

På den næste prøve skulle Mariannes Noter stå deres prøve, for det første stræk var en lang række "2" og "3" sving, og hun fik det fint til at passe, dog skulle jeg lige stoppe hende en enkelt gang, hvor hun var foran i bare ophidselse! I mørke var de mange ”2” og ”3” sving svære at overskue, da lygterne jo peger fremad! Og på vej ud af et blødt "3" sving, med 100m til en Venstre5 gav jeg naturligvis fuld gas, men pludselig begyndte bilen at hoppe fra side til side, og jeg kæmpede for at holde den på vejen, og vi anede ikke hvorfor den opførte sig sådan og Marianne mistede helt mælet, men heldigvis var der 400m til næste note, så vi fik gang i systemet igen. Ved anden gennemkørsel fandt vi ud af at det var en skjult mudderstribe i vejkanten, der bare så lidt våd ud!

Ved næste service pause fandt vi ud af at vi var placeret som nr. 5 af de 12 hold, og det var jo fint, så det besluttede vi at forsøge at holde fast i ved næste gennemkørsel.

Det gik dog så fint, at vi til vores overraskelse på målrampen fik annonceret at vi var endt på den samlede 3. plads!

Så der var pokaler for klassesejr og medaljer og blomster for mesterskabet med hjem efter en fantastisk oplevelse! Det var en lang dag, faktisk fra 0545 til 0100 og med 5-6 timers forberedelse om fredagen og 5-6 timers oprydning og rengøring om søndagen er det utroligt at de 30min., vi kører egentligt rally er det hele værd - men DET ER DET!

Sæsonen er slut og nu spekulerer vi på om vi skal sælge bilen og finde en ny og mere moderne, eller istandsætte den gamle og trofaste. Det er en fantastisk bil, den har ikke engang sprunget så meget som en pære, og har fået os i mål i de 21 løb vi har kørt i år (bortset fra dengang JEG havde taget et ubrugeligt reservehjul med!), og endda med 10 sæt pokaler og 4 sæt medaljer som belønning.

Det Flyvende Rallyteam
Marianne og Lars