Ross Brawn til Honda |
Formel 1 12/11/07
|
|
Det var ventet at Ross Brawn ville vende tilbage til Ferrari teamet, men efter udmeldinger fra flere medier, vil det senere i dag blive offentliggjort at hans nye arbejdsgiver hedder Honda Racing F1. |
|
Ross Brawn har efter et sabbatår haft forhandlinger med først og fremmest Ferrari som var hans tidligere arbejdsgiver. Andre teams har dog været inde i billedet for at kapre den dygtige tekniske chef. Tilsyneladende brød forhandlingerne med Ferrari dog sammen i oktober måned, og nu skriver flere medier at Ross Brawn senere i dag vil blive offentliggjort som Honda teamets nye teamchef.
Ross Brawn skifter tilsyneladende det røde tøj ud med en mere hvid (Foto: Ferrari)
Hos Honda afløser Ross Brawn Nick Fry, som dog ikke er blevet fyret, men i stedet får en anden overordnet stilling i Honda teamet. Ross Brawn har flere gange i november måned angiveligt været i Japan for at tale med Honda, og rygtet vil vide at en kontrakt allerede blev underskrevet i sidste uge. Honda er så også et team der godt kan bruge den kapacitet som Ross Brawn vitterligt er. Jenson Button har kun kørt 6 points ind på tabellen i år mens Rubin Barrichello overhovedet ikke har scoret points i år. Dons
Læs mere om: Honda Racing F1 Team |
|
| |