Sammenlagt blev det til en ottendeplads i det europæiske cup, men inden da havde uldjyden været endnu længere fremme. Han startede således løbet fra forreste række.
”Det var vildt at kvalificere sig ind som en toer, men denne løbsweekend var den første, hvor vi har gjort tingene, som vi skulle gøre det,” fortæller Jens Møller. ”Vi havde nogle gode folk med som mekanikere og ingeniører, så vi fik sporet os godt ind. Vi fik vist, at vi kan være med helt fremme, og det var første gang i denne sæson, at vi slog alle de andre danskere. Vi undrer os lidt over, at vi kunne slå dem i Italien, men ikke i Danmark, for banen vi kørte på minder meget om Padborg Park.”
Jens Møller (til højre) startede de første af de to EM-løb fra forreste række. (Foto: JensMoller.com / FIA ETC Cup)
Resultaterne af de to løb kunne dog ikke helt matche udbyttet fra tidtagningen. Det blev til en syvendeplads i første løb, mens Jens Møller måtte udgå af det andet.
”Jeg lavede en fornuftig start og havde så en Seat på ydersiden, som jeg bremsede ud,” forklarer Jens Møller om tabet af andenpladsen. ”Men da jeg bremsede, fik jeg tre hårde tryk af Pontus Mörth, så min bagende blev trykket helt ind. Første gang blev jeg skubbet over i Seat-køreren, og tredje gang blev jeg vippet rundt, men jeg holdt fuld hane på, så bilen blev rettet op, og jeg kunne fortsætte som tier.”
Ved kollisionen blev en sporestang på hans Honda Accord bøjet, men selv om han senere også overbelastede sine dæk, kunne han slutte løbet på en syvendeplads. Da der vendes rundt på startpositionerne for de otte første til andet løb, skulle Jens Møller atter starte som toer
I andet EM-løb kæmpede Jens Møller med Michel Nykjær. (Foto: JensMoller.com / FIA ETC Cup)
”Jeg bøvlede med en russisk kører, og selv om Michel Nykjær kom forbi, så havde jeg god fart i bilen,” siger han. ”Jeg ville nok lidt for hurtigt forbi russeren, men så kunne jeg ikke holde bilen og røg af banen. Jeg havde god fart og kunne godt have fået en god placering, men der var bare for megen vilje til at komme forbi og knap så meget tålmodig til at vente til det rette tidspunkt. Men det har været en fed weekend.” Læs mere om: Jens Reno MøllerHartmann RacingAdria28/10/07 - Adria - ETC Cup |