Makkerparret i den hvide Mitsubishi Lancer Evo 8 med startnummer et levede op til favoritværdigheden ved på den første af dagens i alt otte hastighedsprøver at køre tre sekunder hurtigere end Karl Åge Jensen/Freddy Pedersen, Rødkærsbro/Kjellerup. Herefter fortsatte Morten Karl/Niels Jørgen Iversen med at lægge afstand til konkurrenterne, så deres forspring i mål efter 110 km hastighedsprøver var 1 minut og 12 sekunder.
Morten Karl, Svenstrup, mestrede det omskiftelige efterårsvejr til fulde, og sikrede sig med sejren i Rally Odder Avis Danmarksmesterskabet i rally. (Foto: Morten Alstrup)
Var der ingen tvivl om Morten Karls tredje sejr ud af tre mulige i Rally Odder Avis, så var der en hård og tæt kamp om andenpladsen blandt tre af feltets Subaru Impreza WRX-kørere. Inden sidste hastighedsprøve havde Christian Jensen/Søren Tøndborg, Ans/Kjellerup, henholdsvis 19 og 26 sekunders forspring til Max Christensen/Michael Kanstrup, Svenstrup/Aalborg, og Karl Åge Jensen/Freddy Pedersen. Mens det lykkedes Christian Jensen/Søren Tøndborg at holde fast i andenpladsen, så kørte Max Christensen/Søren Tøndborg så stærkt i deres bestræbelser på at holde fast i deres placering, at de rullede ud af løbet kort før mål med det resultat, at Karl Åge Jensen/Freddy Pedersen avancerede til tredjepladsen.
Det omskiftelige vejr favoriserede de hurtigste firhjulstrukne biler, men det lykkedes faktisk flere af feltets tohjulstrukne biler at blande sig i topstriden. De nu tidligere Danmarksmestre Ib Kragh/Karsten Isaksen, Juelsminde/Egtved, kørt sig således ind på en generel fjerdeplads i deres forholdsvis beskedne Renault Clio Super 1600 efter en flot slutspurt. Ved midtvejspausen befandt mandskabet sig på en beskeden niendeplads, men i løbet af de sidste fire hastighedsprøver udgik to forankørende konkurrenter, men herudover lykkedes det dem også at passere Brian Madsen/Anja Posorski, Slagelse/Tjele, Martin Johansen/Finn Thomsen, Vejen/Oksbøl og Tim Svanholt/Henrik Vestergaard, Roskilde/Mørke. Specielt kampen med Tim Svanholt/Henrik Vestergaard var hård. Før starten på sidste hastighedsprøve var Ib Kragh/Karsten Isaksen et halvt sekund efter dem, men efter hastighedsprøven var de 1,4 sekund foran dem!
Rally Odder Avis var i det hele taget et meget dramatisk løb med et stort mandefald i feltet, idet kun 37 af de 67 startende mandskaber kom i mål. Stilen blev lagt allerede fra start, for selv om formiddagen bød på solskin og tørre asfaltveje omkring Odder, så kostede den første hastighedsprøve den videre deltagelse for seks mandskaber, hvoraf fire måtte udgå efter afkørsler.
Dramatikken tog til i takt med, at et regnvejr i løbet af eftermiddagen trak ind over det østjyske område med glatte og fedtede veje til følge. Her blev den sjette hastighedsprøve således sidste stop for flere rallymandskaber. Sebastian Andresen/Morten Abrahamsen, Norge, slog flere kolbøtter og havnede i en have, og lidt senere skred Niklas Lundberg/Åke Lundberg, Sverige, af vejen samme sted og endte få meter fra deres nordiske brødre. I to separate uheld andetsteds på samme prøve kørte først Henning Fabricius/Michael Nielsen, Frederiksværk/Hillerød, af vejen og kolliderede med et drivhus, og efter at mandskabet havde forladt deres bil, blev denne torpederet af Steen Christensen/Jørgen Nielsen, begge Nykøbing Mors. Efter uheldet blev Henning Fabricius kørt til rutinemæssig kontrol for nakkesmerter på det nærliggende sygehus.
Udover det generelle Danmarksmester blev yderligere en titel placeret ved Rally Odders Avis. Henrik Jensen/Leif Heick, Kalundborg/Hejnsvig, blev bedst placerede mandskabet i standardklassen op til 2000 cm3, og da det er fjerde gang i år mandskabet har leveret den præstation, kunne de samtidig tage mesterskabet.
For fjerde gang i år blev Henrik Jensen/Leif Heick, Kalundborg, Hejnsvig, bedste mandskab i standardklassen, og de sikrede sig derfor også en titel. (Foto: Morten Alstrup)
Resultatet af Rally Odder Avis:
|
Pl. | Kørere | Mærke | Tid |
|
1. | Morten Karl/Niels Jørgen Iversen Svenstrup/Løgstrup | Mitsubishi Lancer Evo 8 | 0.57.39.133 |
2. | Christian Jensen/Søren Tøndborg Ans/Kjellerup | Subaru Impreza WRX | 0.58.51.589 |
3. | Karl Åge Jensen/Freddy Pedersen Rødkærsbro/Kjeller | Subaru Impreza WRX | 0.59.15,697 |
|
4. | Ib Kragh/Karsten Isaksen Juelsminde/Egtved | Renault Clio Super 1600 | 1.00.44,389 |
5. | Tim Svanholt/Henrik Vestergaard Roskilde/Mørke | Volkswagen Golf Kit Car | 1.00.45,703 |
6. | Brian Madsen/Anja Posorski Slagelse/Tjele | Peugeot 106 Maxi | 1.01.14,162 |
|
7. | Martin Johansen/Finn Thomsen Vejen/Oksbøl | Suzuki Swift Super 1600 | 1.02.06,664 |
8. | Henning Søgaard/Iben Louring Kastrup/København | Ford Sierra Cosworth | 1.03.29,611 |
9. | Jørgen Vej/Dorhte Ravn Ringkøbing/Horsens | Opel Astra Kit Car | 1.03.33,176 |
|
10. | Steen Johansen/Uffe Jørgensen Køge/Nykøbing F | Mitsubishi Lancer Evo 7 | 1.03.37,531 |
|
Stillingen i Danmarksmesterskabet i rally efter Rally Odder Avis:
|
Pl. | Kørere | Mærke | Point |
|
1. | Morten Karl/Niels Jørgen Iversen Svenstrup/Løgstrup | Mitsubishi Lancer Evo 8 | 80 p. |
2. | Christian Jensen/Søren Tøndborg Ans/Kjellerup | Subaru Impreza WRX | 50 p. |
3. | Max Christensen/Michael Kanstrup Svenstrup/Aalborg | Subaru Impreza WRX | 39 p. |
|
4. | Ib Kragh/Karsten Isaksen Juelsminde/Egtved | Renault Clio Super 1600 | 35 p. |
5. | Tim Svanholt/Henrik Vestergaard Roskilde/Mørke | Volkswagen Golf Kit Car | 32 p. |
6. | Martin Johansen/Finn Thomsen Vejen/Oksbøl | Suzuki Swift Super 1600 | 29 p. |
|
7. | Michael Pedersen/Claus Amstrup Vejle/Egtved | Mitsubishi Lancer Evo 9 | 20 p. |
8. | Karl Åge Jensen/Freddy Pedersen Rødkærsbro/Kjelleru | Subaru Impreza WRX | 19 p. |
9. | Brian Madsen/Anja Posorski Slagelse/Tjele | Peugeot 106 Maxi | 16 p. |
|
10. | Henrik Jensen/Leif Heick Kalundborg/Hejnsvig | Peugeot 206 RC | 15 p. |
|
Aarhus Automobil Sport Hr. Nielsen
Læs mere om: Morten KarlAarhus29/09/07 - Aarhus - DM Rally |