- I år har vi i MNJ oplevet et flot fokus på motorsporten med hele to udgaver af ZULU Djævleræs, oplyser MNJ’s formand Kaj Storgaard. - Derfor var det nærliggende at introducere DM-revanchen i Folke Race, specielt da MNJ’erne har været flot med fremme i DM-serien 2007. Samtidig har kändisser fra Zulu Djævleræs meldt sig som deltagere på startlisten.
Kändisserne fra Zulu Djævleræs er klar til at give fuld gas i DM-revanchen. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
Danseren Soffie Dalsgaard fra Vild med dans er blevet inspireret af benzinrytmerne i Folke Race, og har netop været partner for jægersoldaten og Paris-Dakar-køreren: Nicolai Moltke-Leth. Hun stiller derfor til start sammen med skuespilleren Julie Øllgaard, som er kendt fra TV-serien: Forbrydelsen.
- Slutspurten i Zulu Djævleræs 2 er i fuld gang, fortsætter Kaj Storgaard. - Lørdag d. 6. oktober køres den sidste af semifinalerne på motorbanen, og lørdag d. 13. oktober foregår optagelserne til den spektakulære Zulu Djævleræs 2-finale.
Studieværten fra Zulu Djævleræs 1: Lisbeth Østergaard er nu blevet eksporteret som aktør i Vild med dans. Til venstre ses MNJ’s danmarksberømte speaker: Bowler Tage. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
DM-revanchen lørdag d. 8. oktober tegner til at blive en pæn succes, idet lidt over 80 kørere allerede har skrevet sig på startlisten.
- Formel 1-speakeren Jimmy Bøjgård fra TV 2 har også taget udfordringen op sammen med TV-produceren Rasmus Steentoft, oplyser Kaj Storgaard. - Modsat Formel 1 har publikum uhindret adgang til paddocken, og man har bl.a. mulighed for at få en autograf med hjem som minde fra DM-revanchen.
DM-finalen i Folke Race bliver afviklet på Løvel-banen lidt nord for Viborg efter redaktionens afslutning. Alt tyder dog på, at flere MNJ-teams er nybagte medaljevindere i Folke Race til DM-revanchen. Kaj Storgaard ridser DM-slutspurten op omkring Klasse 1 og 2 med auktionspriserne 5.000 og 8.000 kr.:
- I klasse 1 har Thomas Pedersen fra MNJ været i front gennem hele 2007-sæsonen, og med deltagelse i 5 A-finaler ud af 6 mulige har han fremvist imponerende stabilitet. MNJ’eren har et forspring på 3 placeringspoint til vendelboen: Søren Sørensen, som dog har indledt en imponerende slutspurt. Intet er derfor afgjort inden DM-finalen på Løvel-banen. I slipstrømmen følger den altid stabile Jesper Sørensen og fatter Bent Sørensen som femmer.
MNJ’eren Jesper Sørensen får travlt til DM-revanchen, idet han har deltaget i DM-serierne for både Klasse 1 og 2. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
Hos Klasse 2 ligger Allan Jørgensen fra MNJ på en foreløbig firer, men med gode chancer for at hjemkøre enten DM-sølv eller - bronze.
DM-førende: Thomas Pedersen ser frem til at køre DM-revanchen på hjemmebane som nybagt mester. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- I mesterskabet for klubhold har MNJ i praksis vundet DM-guld, afslutter en stolt Kaj Storgaard. - Med et forspring på 69 placeringspoint og 27 MNJ-kørere på startlisten i DM-finalen skal der næsten falde en meteor ned over rundbanen i Løvel for at forhindre den endelige sejr
Åge Kirketerp Jensen Læs mere om: Nysum |