Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Den første sejr!

Danish
Touringcar
Challenge 

12/09/07 

Så lykkedes det at få alle de små detaljer til at gå op i en højere enhed og komme først over målstregen. Tilmed skete det under Grand Prix Danmark på en rigtig flot efterårsdag med rekordmange tilskuere, så den kunne næsten ikke være bedre.
 

Optakten så ellers ikke alt for strålende ud lørdag, da bilerne rulle ud til den første træning. Tunge skyer truede med for alvor at lukke op for sluserne og der var en strid blæst på langs af banen. Placeringerne som toer og firer var ikke så dårlige, men noget entydigt fingerpeg var de ikke.

Tidtagningen blev afviklet i lidt flottere vejr, men det var også tydeligt, at knivene var blevet hvæsset hos konkurrenterne. Trods hurtigere tider rykkede både Henrik og Pontus lidt ned i rækkerne som treer henholdsvis syver. Der blev taget nogle hurtigere beslutninger, for det var tydeligt, at der ville blive kørt hårdere til i Super Pole. De sidste justeringer blev foretaget, men det var ikke nogen ubetinget succes. Tiderne blev 4/10 dårligere for begge kørere, mens konkurrenterne skar en smule af deres tider. Henrik måtte affinde sig med en ottendeplads, mens Pontus 7/100 af et sekund fulgte efter efter på niendepladsen.


(Foto: Spider-Web.dk)

Stemningen var ikke på toppen, da bilerne blev skubbet ind i teltet, men det positive var, at vi igen havde lært noget om bilen og dens opførsel. Efter servicering og aftensmad blev der slappet af med et par omgange WTCC-race på de opstillede simulatorer, inden det gik tilbage til hotellet og opladning til søndagens anstrengelser.

Søndag oprandt med ægte Grand Prix Danmark vejr. Strålende sol fra en skyfri himmel og kun en let vind, så der var ingen tvivl om, at det ville være optimale betingelser for at få ekstra mange tilskuere på Jyllands-Ringen. Allerede klokken ti var der et leben af tilskuere, som klart viste, at tilskuerrekorden ville komme under pres. Vi skulle selv have omkring 200 VIP-gæster på besøg, så der var en stram tidsplan for at få tingene til at gå op med spisning, kørerpræsentation og rundvisning inden løbene begyndte.

I første heat snuppede Henrik et par pladser i starten og fik derefter et ret statisk løb. Pontus fik en god start og vandt et par placeringer i løbet af de første på omgange, men måtte senere aflevere dem igen, så for hans vedkommende blev resultatet status qou.


(Foto: Spider-Web.dk)

Til andet heat blev startopstillingen bedre for os. Henriks sjetteplads gav startplads i anden række. Med rullende start har Chevroletterne en god chance overfor BMW'erne, så spændingen steg mærkbart. Efter første sving lå Henrik toer med Nicki Thiim lige i baghjulet. Skulle der køres en sejr hjem, skulle det gøres ved hurtigt at komme i front og dermed selv få lidt mere kontrol over løbet. Der blev lagt pres på den førende Jason Watt, og allerede på anden omgang måtte han give sig. Samtidig rykkede Nicki Thiim med op og han fortsatte med at holde Henrik under konstant pres i resten af løbet. Pontus kæmpede hele løbet en kamp med Casper Elgaard, og på løbsgrafikken kan man se, hvordan de skiftede position adskillige gange i løbet.

Sidste heat ville blive en hård nød at knække. Resultaterne fra de foregående løb betød igen plads i anden startrække for Henrik, men denne gang var det stående start og omgivet af BMW'er. Pontus havde det ikke meget anderledes på startplads otte, så taktikken var meget simpel. I spidsen af feltet skete der ingen ændringer, men på løbsgrafikken kan man se, at første omgang bød på nogen dramatik for bilerne på tredje til sjette startrække. Pontus vandt et par placeringer og kørte sig frem til femtepladsen lige bag Henrik, som måtte lade Casper Elgaard få tredjepladsen.

I mesterskabet ligger Henrik nu på sjettepladsen med Pontus lige efter. I teammesterskabet ligger vi nu på fjerdepladsen, så med to løb tilbage ser det ikke så dårligt ud.

Chevrolet Motorsport Danmark

Spider-Web.dk


Læs mere om:
  • Henrik Lundgaard
  • Pontus Mörth
  • Chevrolet Motorsport Danmark
  • Perfection Racing
  • Jyllandsringen
  • 09/09/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •