Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

HP Racing har forhåbninger til Grand Prixet

Advan Cup 
03/09/07 

Efter den seneste afdeling på Padborg Park, hvor især Dan Birkelev havde vanskeligheder med undervognen, så har begge kørere testet på Jyllands-Ringen inden Grand Prixet i den kommende weekend.
 

De to HP Racing kørere, Dan Birkelev og Nick Reimersø har efter det seneste løb på Padborg Park, testet på Jyllands-Ringen. Og man fik for det første en rigtig god test, og med ret gode tider. Begge kørere var godt tilfredse med tiderne. Helt sammenlignlige med tider fra andre optrædener på banen er de dog ikke, da Jyllands-Ringen som bekendt hurtigt kan ændre karakter. Men det gav en indikation af hvor man står, og resultatet heraf er man i teamet ganske godt tilfredse med.


Nick Reimersø
(Foto: Motorsporten.dk)

Nick Reimersøs bil eller rettere motor, har fået lavet den helt store motorservice. Der var for så vidt ikke noget galt med motoren, men en del i planen om systematisk vedligehold, som er en livsvigtig ting. Dan Birkelev har ikke været helt tilfreds med undervognen i hans bil. Det bliver der dog rådet bod på, idet der netop er hjemkommet en helt ny undervogn. Teamets mekanikere er nu ved at forberede udskiftning af undervognen, dog er spørgsmålet om det kan nåes inden Grand Prixet.


Dan Birkelev
(Foto: Motorsporten.dk)

Begge biler har desuden været til den helt store kosmestiske klargøring, idet flere skærme blandt andet havde buler ind ad. Efter den gode test på Jyllands-Ringen er der store forhåbninger. Man satser på at få begge kørere i Top 10 i begge heats, og skulle der komme én i Top 5 også, så vil man ikke klage over det i teamet. I den samlede stilling er Nick Reimersø bedst placeret på en øjeblikkelig syvendeplads. Den placering må meget gerne blive forbedret. Ligeledes håber Dan Birkelev på at han kan gøre mere væsen af sig, således at han også kan rykke frem i den samlede stilling.

Dons

Læs mere om:
  • Dan Birkelev
  • Nick Reimersø
  • HP Racing / Henrik Poulsen
  • Jyllandsringen
  • 09/09/07 - Jyllandsringen - Advan Cup
  •