Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Spyker teamet solgt

Formel 1 
02/09/07 

- den officielle meddelelse mangler dog
Ejerskabet af Spyker teamet skifter indenfor 30 dage. Det er hvad et par af de nye investorer og kommende ejere meddeler.
 

I nyere tid har teamet heddet Jordan, senere Midland og nu Spyker. Men efter at ejerskabet med stor sandsynlighed skifter, så finder man sikkert endnu et nyt navn til teamet.

Sagen er den at Spyker trods store ambitioner, har haft mere ondt i økonomien end hvad godt er. Tidligere har flere interessenter været nævnt i forbindelse med en eventuel overtagelse af teamet, men det er dog først i de seneste uger at der har været ført seriøse forhandlinger. Der er fremsendt et købstilbud til ejerne af Spyker teamet, og ifølge investorerne har bestyrelsen i Spyker teamet sagt ja til tilbuddet, og nu mangler så færdiggørelsen af papirerne og den endelige underskrift.

En af de personer der i de fleste rapporter har været nævnt, er den hollandske forretningsmand, Michiel Mol. Han og Jan Mol har denne gang fundet sammen med en hovedrig indisk forretningsmand, Vijay Mallya, som er mere end villig til at stille den nødvendige kapital til rådighed. Mallya er på mere end en måde involveret i Formel 1 i forvejen. Et af hans selskaber, Kingfisher, er sponsorer for Toyota teamet, ligesom han selv er en ivrig fortaler for et indisk Grand Prix. Mallays andel i overtagelsen af Spyker, sker som en personlig investering.


(Foto: Spyker F1)

Tilsyneladende har Mallay ikke svært ved at finde penge. Udover sin egen personlige kapital, så er han også via sine selskaber forhandler af flere forskellige alkoholmærker i Asien. Det er blot et af de mange forretningsområder han bevæger sig i. Hans interesser går - udover at få et Grand Prix til Indien - også i retning af at få flere kørere i Indien engageret i Formel 1. I øjeblikket er det "kun" Narain Karthikeyan som er direkte involveret i Formel 1, men i GP2 klassen kører Karun Chandhok rundt og er ved at udvikle sine færdigheder.

Det nye selskab som efter alt at dømme kommer til at eje Spyker teamet fremover, hedder Orange India Holdings Sarl. Og det er ikke usandsynligt at teamet tager navn efter dette. Et bud kunne være Orange India med tilhørende F1 betegnelse. Mallay og Michel Mol siger i en fælles pressemeddelelse at et tilbud er fremsendt til Spyker Cars NV. og at bestyrelsen har accepteret tilbuddet. Handlen skrider dermed planmæssigt frem og ventes endeligt afsluttet indenfor én 30 dages periode. Sjovt nok er det ét år siden at teamet sidst skiftede ejere.

Dons

Læs mere om:
  • Karun Chandhok
  • Narain Karthikeyan
  • Spyker F1
  •