- I august startede der nye optagelser til efterårets serie i ZULU Djævlerace, oplyser en imponeret formand Kaj Storgaard. - Samtidig har der været fuld aktivitet i forberedelserne til Int. MECA Rally Cross Danmark på vores motorsportsstadion i Nysum, som foregår i weekenden 8.-9. September.
Midt i alle aktiviteterne på hjemlig plan er MNJ’s musketerer i fuld gang med at score topresultater i DM 2007 for Folke Race.
Thomas Pedersen i front foran klubkammeraterne: Jesper Sørensen og Bent Sørensen. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- MNJ har altid været stærkt repræsenteret i den såkaldte Klasse 1 med en auktionssum på 5.000 kr., fortsætter Kaj Storgaard. - I Klasse 2 (8.000 kr.) har vi tidligere givet modstanderne lidt lang snor, men i år har vi strammet grebet om denne klasse. Sideeffekten har været, at MNJ som regerende holdmestre nu ligger i en sikker frontposition inden de 2 sidste DM-afdelinger med et forspring på 59 placeringspoint.
Som sagt har MNJ scoret mange topresultater i Klasse 1. I år er nordjyderne repræsenteret med 5 kørere i TOP 11. MNJ’eren, Thomas Pedersen, har vist vejen frem i 2007 med en sikker førsteplads: - Jeg har været med i DM-serien gennem 3 år, og har lært meget af mine klubkammerater. I år har det således flasket sig med 5 gode placeringer i alle de 5 afviklede løb.
I tæt fight med Ralph Thomsen er Thomas Pedersen et varmt på en dansk mester i Klasse 1. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
Med delresultater helt i front har der naturligt været rift om Thomas Pedersens konkurrencebiler: - Det er altid lidt surt at miste to racere, som man er blevet glad for. Dog har jeg selvfølgelig en lille fordel i at være ansat hos Støvring Autoophug. Så har man mulighed for at spotte både små og store reservedele.
Mike Sørensen er et spændende FR-talent i sin Skoda 130. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- Ved fratræk af den dårligste placering fighter 3 MNJ’er uhyre tæt i front for Klasse 1, konstaterer Kaj Storgaard. - Thomas Pedersen og Ralph Thomsen har scoret samme antal placeringspoints, mens Jesper Sørensen følger lige i slipstrømmen med 3 point færre. Et nyt MNJ-trumfkort er Mads Kristensen, som fratrukket dårligste placering ligger på en syver, og altid stabile Bent Sørensen er nr. 5.
Konkurrenceheldet var ikke med Allan Jørgensen i Kolding med et par knækkede trækaksler i Opel Kadett’en. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- I Klasse 2 kan MNJ fremvise 3 kørere blandt de 6 første, oplyser Kaj Storgaard. - Jesper Sørensen er repræsenteret i begge klasser, dog med 2 forskellige racere. I Klasse 2 ligger han som nr. 4 foreløbig. Altid stabile Allan Jørgensen havde en uheldig weekend ved den sidst kørte afdeling i Kolding, idet han knækkede et par trækaksler, og samtidig var han tæt på at tabe motoren. Alligevel ligger han som femmer lige foran klubkammeraten: Johnny Sørensen, som er nyt talent fra MNJ i mesterskabsserien.
DM-finalen afvikles på Nisse Ringen ved Næstved, hvorimod finalebraget på Løvel-Banen lige nord for Viborg bliver et spændende oplevelse.
Motorsport Nordjylland Åge Kirketerp Jensen Læs mere om: Nysum |