Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Sommerpausen brugt på test- og eventkørsel

Advan Cup 
14/08/07 

Den efter manges mening alt for lange sommerpause, har ikke været lutter afslapning for HP Racing, samt kørerne Nick Reimersø og Dan Birkelev, der har været aktivitet på flere fronter.
 

De første til at tage en tørn var HP Racings mekanikere og hjælpere, de har haft racerne skilt ad, for at udbedre fejl og slidtage fra forårssæsonen, hvilket blandt andet indebar en komplet motor renovering på Nick Reimersøs racer.
Med bilerne klar igen, blev der straks gjort klar til en test på Padborg Park, hvor både Nick Reimersø og Dan Birkelev var på banen.


Dan Birkelev.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Testen forløb helt efter planen, der var ingen mekaniske drillerier på vores Suzuki Swift racere" - udtaler teamchef og -ejer Henrik Poulsen - "kørerne fik endda tid til at bytte biler, så de havde en mulighed for at konstatere om de trak forskelligt, hvilket specielt var vigtigt efter at Nicks motor var blevet renoveret."

Udover testdagen på Padborg Park, har teamet også afholdt en event- og sponsordag på Sturup Raceway, hvor de to kørere havde både deres Suzuki Swift racere, samt teamets to 'gamle' Saxo Cup racere med.
Det blev en dag med masser af kørsel på banen for både Nick og Dan, samt en kæmpe oplevelse for de fremmødte, som her fik en helt anderledes opfattelse at både fart og motorsport - resultatet blev da også at der nu kommer nye logoer på bilerne, så det var alt i alt en positiv dag for både kørere, team, sponsorer og samarbejdspartnere.


Nick Reimersø.
(Foto: Motorsporten.dk)

Med to helt friske racere samt et par top motiverede kørere, ser teamchef Henrik Poulsen frem til weekendens løb på Padborg Park:
"Nick har en rigtig god fornemmelse inden weekenden, og holder vejrudsigten, skal han nok klare sig godt, han er meget glad for at køre i regnvejr, så han skulle gerne slutte i top 5" - udtaler Henrik Poulsen - "med den ekstra træning på Padborg Park, har Dan fået et større kendskab til banen, og føler sig nu væsentligt bedre velforberedt. Han glæder sig til at komme i gang igen, og mon ikke vi også får ham at ser fremme i den forreste del af feltet!"

Advan Cup tidsplan
- for August-løbet på Padborg Park

Lørdag den 18. august 2007
11:10 - træning
14:45 - tidtagning

Søndag den 19. august 2007
09:30 - race 1
12:20 - race 2


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Dan Birkelev
  • Nick Reimersø
  • HP Racing / Henrik Poulsen
  • Padborg Park
  • 19/08/07 - Padborg Park - Advan Cup
  •