Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Casper Lind Poulsen stopper som Clio Cup kører

Clio Cup - DK 
08/08/07 

Clio Cup- men forbliver i Autoforum Racing Team Silkeborg
Efter en sucessrig sæson i Advan Cup sidste år, hvor han var tæt på at vinde mesterskabet, skiftede Autoforum Racing Team Silkeborg køreren Casper Lind Poulsen i år over til Renault Clio Cup, men på grund af manglende sponsorindtægter må Casper desværre stoppe Clio Cup sæsonen her på halvvejen.
 


Casper Lind Poulsen var på hastig fremmarch i Renault Clio Cup klassen.....
(Foto: Motorsporten.dk)

Den evige optimist, Casper Lind Poulsen, er i disse dage en noget skuffet herre, da en af hans sponsorer er sprunget fra til anden sæsonhalvdel, hvilket har trukket det økonomiske tæppe væk under ham, og dermed også har frataget ham muligheden for at fortsætte i Renault Clio Cup klassen resten af denne sæson.
Efter successen i Advan Cup klassen, har hele 2007 sæsonen været en lang lære periode for Casper og teamet, der har skulle lære en helt ny biltype at kende, netop derfor er det rigtig ærgerligt at skulle stoppe nu, hvor man skulle til at høste frugterne at forårssæsonens erfaringer.

"Det er kedeligt at skulle stoppe midt i en sæson, men det økonomiske grundlag for at fortsætte er ikke længere tilstede ….. ØV!" - er Casper Lind Poulsens kommentar til den kedelige situation både han og teamet nu er havnet i - "jeg forbliver i teamet, hvor jeg vil hjælpe den eller de kørere der eventuelt skal overtage min plads i Clio'en."

Udover Casper bliver også hans forældre, der står for Autoforum Racing Team Silkeborg hospitality afdeling i teamet resten af sæsonen, og det samme gør Casper's mekaniker - Kasper Sunesen.


.....nu må han ufrivilligt vende både raceren og klassen ryggen!
(Foto: Motorsporten.dk)

Clio Cup raceren er nu sat til salg, men bliver den ikke solgt lige med det samme, er den allerede nu udlejet til den tidligere DTC kører Jakob Sund, der vil stille op med den ved Grand Prix'et samt ved DM Finalen.
"Jeg savner at køre race, hvilket jeg ikke har gjort siden DTC tiden hos Toyota, men da jeg driver en restaurant, så falder mine arbejdstider jo sammen med de tider hvor der bliver afviklet løb" - udtaler Jakob Sund - "jeg kørte en enkelt Renault Clio Cup test sidste år, og satser nu på at få kørt to løb i år."

Det er dog ikke sikkert, at Jakob Sund også vil køre Renault Clio Cup i 2008, hvor han også vi satse på at køre et par løb. Han har flere andre klasser i kikkerten, blandt andet Ferrari Challenge.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Casper Lind Poulsen
  • Jakob Sund
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  •