Ud af de 31 deltagere fra 15 nationer i International Formula Master serien, har vi kun en enkelt dansker med i feltet, Kasper Andersen fra JD Motorsport har som en af de få kørt på banen for nylig, det skete sidste år i forbindelse med et Formula Renault 2.0 løb.
Kasper Andersen. (Foto: KA Racing)
"Det bliver rart at komme til en bane jeg kender. Indtil nu har der kun været en bane i år som jeg har set før, det var Valencia, så jeg håber på et godt resultat" - udtaler Kasper Andersen - "Det er en lidt gammeldags bane, som man nu om dage kun ser dem i de nordiske lande, med masser at overhalingsmuligheder. Der er den del langsomme sving, hvor man i Formula Master racerne kan komme helt tæt på hinanden. Langsiden er også et oplagt overhalingssted.
International Formula Master feltets to andre skandinaviske kørere kommer begge fra Finland, Juho Annala fra Jenzer Motorsport og Sami Isohella fra Team Soderman's Isohella, de betegner også Anderstorp som deres hjemmebane, ikke fordi de nogensinde har kørt på den, men fordi den ligger så tæt på deres hjemland.
Kan Kasper Andersens hjemmebane fordel på Scandinavian Raceway i Anderstorp hjælpe ham til sæsonens næste sejr i International Formula Master?
International Formula Master tidsplan:
Fredag den 27. juli:
09:00 - 12:00 = 1. fri træning
14:00 - 14:45 = 2. fri træning
17:15 - 17:45 = Kvalifikation
Lørdag den 28. juli:
12:20 - 12:55 = 1. løb - 19 omgange
Søndag den 29. juli:
09:00 - 09:15 = Warm up
10:25 - 11:10 = 2. løb - 25 omgange
Snup en omgang på Scandinavian Raceway i Anderstorp. Hr. Nielsen
Læs mere om: Kasper Mengers AndersenJD Motorsport29/07/07 - Anderstorp - International Formula Master |