Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Den amerikanske forbindelse

Formel 1 
13/07/07 

Om det anstrengte forhold mellem Formel 1 og USA
Med meddelelsen om at der i 2008 ikke bliver noget Formel 1 løb i USA, er det oplagt at kigge lidt på den lange og noget knoklede historie som Formel 1 har i USA.
 

Helt tilbage da VM serien startede i 1950, var der en forbindelse til USA. Den første VM serie blev kørt over syv afdelinger, hvoraf de seks var i Europa. Det eneste andet løb var Indy 500 løbet. Det blev godt nok kørt af nogle andre kørere, i nogle andre biler og under nogle andre regler, men frem til 1960 talte det faktisk med i VM i Formel 1. Årsagen var simpel - man havde brug for et løb udenfor Europa for at legitimere at det var et VM.

I 1959 rykkede Formel 1 dog selv over atlanten og kørte først på Sebring, siden på Riverside, inden USA's Grand Prix blev en fast bestanddel af Formel 1 med et årligt løb på Watkins Glen i staten New York.

Watkins Glen har været den mest permanente bane i Formel 1 historien. Frem til 1980 blev der kørt på banen, ofte som sæsonens sidste løb, og ofte med lidt skæve resultater til følge. Det var her at Jochen Rindt, Emerson Fittipaldi og Francois Cevert høstede deres første laurbær i perioden 1969 - 1971.

Det amerikanske markede har altid været stort, og derfor altid interessant. Så midt i 70'erne dukkede der endnu et amerikansk løb op. Dennegang på den fremragende bybane, Long Beach i Californien - en bane der stadig bliver brugt af CART serien.

Dette løb blev kørt fra 1976 til 1983 og udmærkede sig ved gode løb og at der ikke var nogen der vandt der to gange. Lavpunktet var 1980 da Clay Regazzoni mistede førligheden i en ulykke, højdepunktet da John Watson i 1983 vandt efter at have kvalificeret sig som sidste mand.

Men gode ting varer ikke evigt og Long Beach forsvandt fra kalenderen igen - ligesom nu med Indianapolis var det pengene der var problemet.

Og set fra den kommercielle side, var der ingen problemer i at droppe Long Beach - Formel 1 havde et solidt fæste i USA alligevel mente man. I 1981 og 82 havde man været på en visit i Las Vegas, hvor en parkeringsplads var blevet omdannet til en smal og kedelig Formel 1 bane. Den eneste grund til at løbene er blevet husket, er at det i begge tilfælde var sæsonfinalen - og i begge tilfælde VM, der skulle afgøres.

I 1982 nåede man så op på hele tre løb i USA. Detroit - motorbyen over alle motorbyer, var det nyeste skud. Det løb holdt frem til 1988 og gav tre sejre til Ayrton Senna. Efter datidens forhold var banen træls og løbene var forglememlige. Ved et gensyn er der dog flere af dem der har ikke så lidt underholdningsværdi.

Men Formel 1 slog aldrig rigtig an i Detroit. Det gjorde det heller ikke i Dallas, hvor man forsøgte sig med et løb i 1984. Banen var der som sådan ikke noget i vejen med - hvis man altså lige så igennem fingre med at asfalten smeltede. Løbet blev kørt midt på sommeren - et tidspunkt i efteråret havde nok været mere velvalgt. Finske Keke Rosberg, der fra sit hjemland var vant til saunaer, vandt løbet i flot stil, i en ellers umulig Williams.

Efter fiaskoen i Dallas var der fremover kun et løb om året i USA. Og da Detroit aldrig blev en rigtig succes, hverken hos amerikanerne eller hos kørerne, rykkede man løbet længere sydpå - til Phoenix.

Her begik man så med afsindig god præcision den samme brøler, som i Dallas fem år tidligere. Man kørte løbet midt på sommeren. Igen med halvsmeltet asfalt som en konsekvens. Ni kørere blev klassificeret, af dem var det faktisk kun syv der kørte til sidst. At Christian Danner blev nr. 4 i sin Rial siger mere om løbet, end det siger om det tyske blå misfoster af en bil, som den ellers kompetente Danner spildte sit talent i.

Belært af erfaringen flyttede man i 1990 og 1991 løbet til foråret, hvor det fik lov til at være præmiereløb. I 1990 gjorde en ung Jean Alesi sig bemærket ved at stikke af fra Ayrton Senna, da starten gik. Og ydemere havde han den frækhed at angribe, da brasilianeren endelig var kommet forbi ham - og han havde endda succes, men kun en kort tid. Senna vandt løbet og det gjorde han også i 1991 - hvorefter løbet blev pillet af kalenderen. Banen var ikke god nok, økonomien var ikke god nok.

Fra da af blev der ikke kørt Formel 1 i USA, førend man altså i 2000 kom til Indianapolis. I dag skal man så høre Bernie Ecclestone fortælle at Formel 1 ikke har brug for USA, og for ti - tolv år siden, skulle man høre ham snakke tit og ofte om ønsket om igen at få Formel 1 til USA.

For sandheden er vel at mens Tyrkiet, Malaysia, Kina og Bahrain har snyltet sig ind i en sport, hvor de i virkeligheden ikke har nogen berettigelse, med deres Tilke designede baner og deres mange penge, så har USA en berettigelse i Formel 1 kalenderen. En historisk og en sportslig berettigelse - men de argumenter vejer selvfølgelig ikke tungt hos Ecclestone, der som altid kigger mest på hvem der spytter mest ned i hans slunkne lommer.

Men i virkeligheden er det en ret ynkelig indstilling at have. Formel 1 burde være noget særligt - og noget mere end lejesoldater der tropper op når når tallet på checken er stort nok. Formel 1 burde have en værdighed, der gør at den selv afgør hvor den kører, lejer banen og kører løbet. Pengene skal nok komme alligevel.

Læs også:
Formel 1 siger farvel til Indianapolis

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Indianapolis Motor Speedway
  • Long Beach
  •