Bornholms eneste dameteam, Laila Møller/Trine Pedersen i Opel Kadett, var ret uheldige da to hjulbolte til venstre forhjul knækkede efter prøve 8. De var ved at tabe hjulet, og var nødt til at kaste håndklædet i ringen.
Laila Møller og Trine Pedersen. (Foto: Torben Ager)
Det var et par skuffede piger der trods alt kunne glæde sig over deres flotte kørsel.
Ikke den bedste debut på Bornholm
Michael Møller/Marc Troels-Smith i Rallyteambornholm.dk´s nye Ford Escort Maxi, fik ikke den bedste debut på Bornholm.
Allerede på prøve 1 satte de tid til da de var ved at køre en omgang for meget.
På de snævre prøver ved søndagens løb, kørte de for det meste kun i 1. gear på grund af den høje gearing der er i Ford'en.
Rallyteambornholm.dk har allerede bestilt en ny gearing for at kunne køre mere optimalt ved de bornholmske løb.
Michael Møller og Marc Troels-Smith. (Foto: Torben Ager)
En punktering på prøve 7 satte en stopper for Michael Møller/Marc Troels-Smith.
Generel vinder af løbet blev Preben Andersen/Nicolai Marcher i BMW M3.
Næste gang der skal køres er til rallysprintet i Sorø i næste weekend hvor der er tilmeldt 3 bornholmske teams. Tino Jørgensen i Toyota, Preben Andersen i BMW og Michael Møller i Ford.
Rallyteambornholm.dk Læs mere om: Bornholm |