Og på lørdag vil man for første og eneste gang i år kunne se bilen i aktion på små danske landeveje. Det sker i Danboring Limfjords Rally på Mors.
"Man kan desværre slet ikke deltage i danmarksmesterskabet i rally med denne type bil," forklarer Karl-Åge Jensen. "Så selv om vi måske vinder, får vi ingen point. Men vi vil gerne give vore sponsorer og sportens mange tilhængere den oplevelse, det er, at se en WRC-rallybil i aktion. Den er simpelt hen hurtigere end alt andet, jeg har kørt i," siger den syvdobbelte danmarksmester.
I weekenden vil danske rallytilhængere og andre interesserede kunne opleve Karl-Åge Jensens Subaru Impreza WRC S12 i aktion på de små landeveje på Mors. Løbet starter lørdag morgen på Havnen i Nykøbing, og her kan man få oplysninger om, hvor de 10 hastighedsprøver i Danboring Limfjords Rally finder sted.
En af verdens hurtigste rallybiler er med i weekendens rally på Mors. Det er en Subaru Impreza WRC S12 kørt af de syvdobbelte danmarksmestre Karl-Åge Jensen og Hans Marx fra Viborg. (Foto: subarurallyteam.dk)
Løbsledelsen lover fine muligheder for alle, der vil se en af verdens hurtigste rallybiler med hastigheder på over 200 km/t på små, snoede landeveje. "Vi skal i hvert fald gøre vores til at give alle tilskuerne en dejlig oplevelse," siger Karl-Åge Jensen, der er tildelt startnummer 1.
Karl-Åge Jensen og Hans Marx kommer kun til start én gang i Danmark i år i deres hurtige Subaru. Det sker i weekendens Danboring Limfjords Rally på Mors. (Foto: subarurallyteam.dk)
Subaru Rally Team DK har endnu en bil med i Danboring Limfjords Rally på Mors. Det er startnummer 2, Christian Jensen og Søren Tøndborg, der deltager i danmarksmesterskabet i en Subaru Impreza WRX N12. En bil der i det ydre ligner WRC-bilen, men som deltager i gruppe N, der er klassen for standardbiler. Teamet håber på, at der er to podieplaceringer til Subaru, når løbet er slut. 69 mandskaber stiler til start på lørdag.
Subaru Rally Team DK Christian Jensen Læs mere om: Morsø16/06/07 - Morsø - DM Rally |