Langstreckenpokal 15/06/07
|
|
VW Golf overstrålede 24-timers løbet på Nürburgring: Samlet ottendeplads og sejr i klassen Golf har igen bevist sine imponerende kvaliteter, nu i det traditionelle 24 løb på Nürburgring, som er et af verdens hårdeste racerløb. En Golf R-line, tilmeldt af Volkswagen Motorsport, opnåede en samlet ottendeplads, men kørte førstepladsen hjem for biler med 2 l turbomotor. |
Desuden var den 300 HK stærke Golf den bedst placerede forhjulstrukne bil blandt alle 200 tilmeldte biler. Kun GT-sportsvogne fra Porsche, BMW, Aston Martin og Dodge kom foran Golf. Kørerne af Golf R-Line var René Rast (20), Jimmy Johansson (22), Florian Gruber (24) og Dieter Depping.
Pålideligheden sejrede
”Dette er en sensationel succes. Golf’en kørte som et urværk. Vi har kun tanket op, skiftet dæk og bremseklodser, det er det hele! Alle kørere og hele mandskabet udførte et perfekt job. De unges præstation imponerede mig især”, opsummerede en tilfreds Kris Nissen, direktør for Volkswagen Motorsport.
Teamet i Golf med startnr. 111 kørte i alt 101 omgange på Nordschleife uden et eneste pitstop udover de rutinemæssige. (Foto: SMC)
Omkring 200.000 tilskuere overværede 24-timers løbet på den 25,378 km lange bane, som er lagt sammen af Grand Prix banen og den legendariske ”Nordschleife”. Løbet blev afviklet i lunefuldt vejr. Først måtte starten udsættes i næsten to timer på grund af et heftigt tordenvejr med skybrud lørdag eftermiddag. Senere måtte løbet afbrydes i fem og en halv time om natten på grund af tåge, der nedsatte sigtbarheden til under 30 meter.
Kun i pit for tankning, dækskift og udskiftning af bremseklodser
”Det var virkelig en drøm. Bilen, teamet, banen, atmosfæren… alt var fantastisk. Det skulle glæde mig at tage 24 timer én gang til”, sagde en opstemt Jimmy Johansson, regerende mester i ADAC Volkswagen Polo Cup, efter sin debut i 24 timers klassikeren i Eifel egnen.
”Dette løb havde det hele og blev en enorm erfaring og en stor succes”, istemte René Rast, Polo Cup mester fra 2005.
”Jeg er helt igennem tilfreds. Bilen var simpelthen fantastisk hele vejen fra første til sidste omgang. Stor tak til Volkswagen for denne oplevelse”, føjede Florian Gruber til. Også han kommer fra stalden af unge kørertalenter i Volkswagens udviklingsprogrammer.
Den mangedobbelte tyske rallymester Dieter Depping, der supplerede det unge junior team, kommenterede resultatet således: ”Alt har været forberedt til mindste detalje, og kunne ikke have være gjort bedre”.
SMC Læs mere om: Nürburgring |