Til løbet vil der være hele 73 biler til start. Et ganske fint startfelt,
især hvis man kigger nærmere på bilerne, som deltagerne stiller til start i.
Man ser tydeligt, at bilernes standard virkelig er blevet højnet her til
2007 sæsonen. Vi er overbevidste om, at der bliver kamp om placeringerne fra
start.
Morten Karl fra DM1 i Sorø. (Foto: Henrik Olesen) |
Og hvem er favoritterne så? Heldigvis er vi i år i dansk rallysport i den
heldige situation, at det faktisk er ganske svært at sætte favoritter på. I
år er der flere, som vil kunne løbe med sejren. Meget kommer an på hvem, der
kommer bedst fra start og hvem der undgår uheld. Den klare favorit til den
generelle sejr er dog Karl-Åge Jensen i Subaru WRC. Det forventes ikke, at
der er nogen, som vil kunne følge Karl-Åge, men da han ikke kan tage DM
point er det fra 2. pladsen og ned kampen især kommer til at stå. Skal man
sætte favoritter på må det være top 3 fra første afdeling i Sorø.
Morten Karl fra Svenstrup, som vandt første afdeling vil helt sikkert igen
være stærkt kørende i sin Mitsubishi Evo 8 MR. Morten er efter et års pause
vendt stærkt tilbage til sporten. Christian Jensen fra Ans i sin nye Subaru
Impreza og Martin Johansen fra Vejen i Suzuki Swift kæmpede i Sorø en indædt
kamp om 2. pladsen. En kamp som Christian vandt med kun 2 sekunder. Ud over
disse er der en række andre, som helt sikkert vil kæmpe med helt i toppen.
Præcist hvem vil komme til at afhænge lidt af vejret. Som det ser ud i
øjeblikket tegner det desværre til regn, hvilket favoriserer de 4 hjuls
trukne biler.
Vi håber, at regnen holder sig væk lørdag. Godt nok bliver det ikke mindre
interessant at kigge på som tilskuer, det bliver heller ikke mindre
udfordrende for deltagerne, men det vil især gøre det mere besværligt for
alle de officials, som skal hjælpe med til at få løbet til at køre.
Christian Jensen fra DM1 i Sorø. (Foto: Henrik Olesen) |
Vi er glade for, at det igen i år er lykkedes os at få stablet en DM
afdeling på benene. Heldigvis har vi været i den heldige situation, at vi
har fået rigtig stor hjælp. Lodsejerne har været yderst imødekommende. Vi
har ikke fået nej et eneste sted. Sponsorer har været super gode til at
støtte os, så vi har kunnet få de økonomiske rammer på plads. Desuden skal
der lyde en stor tak til alle officials, både egne og naboklubbers. Uden alt
dette ville vi ikke kunne gennemføre Danboring Limfjords Rally. Det er
dejligt at selv i et lille lokalsamfund, hvor der måske ikke er det store
kendskab til rallysporten, er muligt at få et løb som dette på benene.
Fredag aften fra 18-22.00 vil der hos Volvo/Renault (Halkjærs Auto) i
Nykøbing være teknisk kontrol. Her vil det være muligt at få et kig på tæt
hold af de fine biler. Lørdag morgen startes der fra havnen i Nykøbing
klokken 10.00. Herefter bliver deltagerne først sendt på en tur til Sydmors
på to hastighedsprøver. Hen over middag bliver industriprøven i Foodparken i
Erslev kørt to gange, hvorefter løbet afsluttes med to prøver på Nordmors.
Alle 5 prøver køres 2 gange. Første bil forventes i mål ved Nordmors Hallen
i Sejerslev klokken 19.00. Programmer kan købes både fredag aften hos
Halkjærs Auto og lørdag morgen på havnen. Gennem hele dagen vil det for de
teknisk interesserede være muligt at se bilerne komme ind til service, som
hele dagen er beliggende i Foodparken.
Martin Johansen fra DM1 i Sorø. (Foto: Henrik Olesen) |
Vi i løbsledelsen vil gerne ønske alle deltagere, sponsorer, officials,
beboere og tilskuere et rigtigt godt motorløb. Vi håber, at alt forløber som
planlagt.
Henrik Olesen Læs Mere om DM2 Rally Læs mere om: Morsø16/06/07 - Morsø - DM Rally |