Special Saloon 28/05/07
|
|
Årets SSC Festival fik en kedelig slutning for Jørgen Hansen Jørgen havde weekenden forinden testet på Padborg Park, dog var der på det tidspunkt regnvejr, men det kunne være, "Gammel Hansen" kunne drage fordel af dette om søndagen, da vejrudsigterne forudsagde at det ville blive regn på Ring Djursland. |
Under lørdagens tidtagning var Jørgen ikke så tilfreds med bilens setup, og syntes at bagenden var lidt løs. Han kvitterede med en 6. plads lige bag Claus Klostermann, og det var bestemt ikke tilfredsstillende. Under 2. tidtagning var han derfor godt irriteret og koncentrerede sig om at køre stærkt. Dette gav pote, og gav ham en start i anden startrække på 3. pladsen.
I lørdagens 2. tidtagning fandt Jørgen formen igen. (Foto: Spider-Web.dk)
Det blev søndag, og forud for løbet var vejret afventende. Skyerne truede på himlen, men regnen holdt sig tilbage til stor irritation for Jørgen Hansen. "Hvis det bare kunne begynde at regne, så vidste man hvad man skulle gå efter, og kunne få indstillet bilen til regnvejr", forklarede han. Regnen holdt sig dog tilbage lige indtil før han skulle køre sit første heat, dog ikke mere at man kunne beholde slick-dækkene på bilen.
Jørgen Hansen fik en rigtig god start i første heat, og kunne med det samme trække op igennem midten, og kunne tage første sving bredt på ydersiden med Claus Klostermann på indersiden. Ud af svinget ligger han stadig side om side med Klostermann, men da autoværnet snævrer ind, bliver der ikke givet plads, og Jørgen bliver kilet ind mellem autoværnet og Claus Klostermann.
"Jeg husker ingenting efter jeg rammer autoværnet", siger Jørgen Hansen, men tilskuere kunne bekræfte at forenden på "Gammel Hansens" BMW M3 GTR lettede sig fra jorden. "Bagefter gik jeg på gassen igen, og bilen føltes ikke som om at den havde taget større skade, men da jeg nåede ned for enden af langsiden trak bilen pludseligt voldsomt til venstre, og så kunne jeg godt mærke at ophænget var væk", fortæller Jørgen.
Her er resultatet af et unødvendigt uheld, der sagtens kunne have været undgået. (Foto: Spider-Web.dk)
"Jeg går nu i tænkeboks for at overveje min fremtidige deltagelse i SSC, for det er ikke sjovt når man skal sættes af banen på den måde", afslutter Jørgen Hansen inden han skuffet får bilen læsset på autotraileren.
Hansen Racing Spider-Web.dk Kim Gripping Læs mere om: Jørgen 'Gamle' HansenHansen RacingRing Djursland27/05/07 - Ring Djursland - Special Saloon |