Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Endurance Racing Cup (ERCup)

Dobbelt ERCup-premiere på Falkenberg

ER Cup 
19/05/07 

ERCup der er Sveriges hurtigeste langdistanceløb serie starter sin sæson på Falkenbergsbanen fredag den 18. maj med et 6-timers endurance race. Det bliver en dobbelt premiere eftersom det er første gang ERCup køres på denne bane.
 

- Vi er rigtigt glade for at have Falkenbergs Motorklub med som arrangør af ERCup, siger Björn Scheuer, formand for teamforeningen som står bag serien. Klubben har nemlig nogle dygtige officials der er gode til at lave en fornuftig afvikling af arrangementet.
Det er ekstra godt at så mange team's i serien har Falkenberg som deres hjemmebane, og mange af kørerne kører også for klubben.
Netop Falkenbergsbanen har nemlig ganske få dage hvor der må trænes og/eller køres løb, vi føler os derfor privilligerede ved at vi har fået mulighed for at køre en afdeling af ERCup her.

Falkenbergs motorbane er lidt speciel. Det er en meget hurtig bane som nemt skiller de garvede kørere fra de mindre øvede. Rigtigt mange kørere har derfor banen som deres favoritbane.


Endelig et løb på hjemmebane for Tornado Racing og de øvrige ERCup-team fra Falkenberg.
(Foto: Aktuellmotorsport.se)

Årets ERCup ser ud til at blive præcis lige så tæt et løb som sidste år. Hvem der skal løbe af med sejren er i princippet komplet umuligt at gætte. Det tekniske reglement er ganske stabilt og har ikke ændret sig nævneværdigt, derimod har mange team's arbejdet hårdt vinteren igennem. Det betyder at endnu flere er klar til at være med hvor det tæller, i et startfelt som allerede fra starten af har vist sig at være ganske jævnt fordelt.

- Det er ganske få marginaler der tæller, og der er så meget der kan nå at gå galt, siger Anders Gustavsson, der er ansvarlig for ERCup serien. Skal man vinde ERCup skal det hele bare klappe, og det skal det i alle de seks afdelinger der køres. En fjerdedel af de 40 ERCup-team's har absolut kapaciteten til at hente sejren hjem, men det bliver kontinuiteten som afgør hvem der vinder serien.

Her køres de resterende afdelinger af ERCup:
10/6 Anderstorp
1/7 Knutstorp
11/8 Kinnekulle
25/8 Sturup
23/9 Knutstorp

Henrik Bess

Læs mere om:
  • Falkenberg
  •