Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault

Johan Jokinen til Formel Renault test på Anderstorp

Formel Renault 
20/04/07 

Formel RenaultLørdagens test for KEO Racing på Scandinavian Raceway i Anderstorp, gav også plads til teamets talentkører, den i Gokart sammenhænge i forvejen kendte og Team Danmark støttede Johan Jokinen.
 

Johan er på vej mod de 17 år, med en lysende fremtid for sig i racing sammenhæng. Da jeg fangede ham på telefonen for at høre hvordan han oplevede de ca. 65 testomgange som han nåede at køre, var det dagligdagens gerninger der optog ham. Skolepligterne som gymnasieelev skal nemlig også passes.

Han glædede sig over at det var lykkedes ham at komme ned i nærheden af Haegermarks omgangstider, kun lige godt et sekund langsommere end disse. Og det er vel egentlig et godt udgangspunkt for en ”rookie”. Banen i Anderstorp er ikke nogen let bane, for den har blandt andet karruselkurven, hvor der køres i fjerde gear, med et kort lige stykke og et mindre en halvfems graders sving lige efter hvor der skal geares to trin ned. Men Johan klarede dette i fin stil.


(Foto: Tommy Galskjær)

Hovedformålet for ham, var som han selv udtrykte det, ”at få en masse kilometer i rygraden, og så få lært bilen godt at kende, så de optimale kørelinier kunne findes.” Samtidigt fik han en god fornemmelse af den forbedrede aerodynamik der er opnået med det nye kit, som bilerne skal køre med i denne sæson. Oven i alt dette fik han gode råd med på vejen fra både kørercoach og racing engineer Lars Angström samt fra sin team kollega Alexander Haegermark. Alt dette synes Johan er med til at give ham en god fornemmelse af en godt sammenhold i teamet, lidt ligesom at være en del af en familie.

Næste test for unge Jokinen er dels den 23. april på Jyllandsringen, hvor det handler om Formel Ford og dagen efter den 24. april på Oschersleben, hvor hele feltet af Formel Renault kørere i NEC og Eurocup er samlet til den sidste officielle test inden sæsonens første løb på banen i Zandvoort i slutningen af maj.

Tommy Hostrup Galskjær

Læs mere om:
  • Johan Jokinen
  • KEO Racing
  • Anderstorp
  •