Hej, Oswald! |
DTM 16/04/07
|
|
Selv om han ikke selv kunne være til stede ved DTM-præsentationen i Düsseldorf, var Tom Kristensen ikke glemt af sine Audi-holdkammerater. Tværtimod havde teamet midt i travlheden og forventningerne fra de mere end 180.000 fremmødte fans tid til at sende denne hilsen til det nye medlem af Kristensen-dynastiet. "Hjertelig velkommen, Oswald", står der på det skilt, Audi-familien her sender den lille ny. |
|
Hele Audis DTM-team med Onkel Ullrich i baggrunden gav Oswald K en varm velkomst fra Düsseldorf. (Foto: Audi Sport)"En stor tak til mine holdkammerater for en hilsen, der virkelig varmer - og ikke mindst en stor tak til Audi og Dr. Ullrich, der gav mig lov til at tage hjem og være ved familiens side under fødslen. Familien ser mig ikke engang halvdelen af tiden under en sæson, så derfor havde det ekstra stor værdi at kunne dele den fantastiske følelse, en fødsel er, sammen med dem. Vi er meget lykkelige, alt er gået perfekt, og såvel mor som barn har det godt. Faktisk tog fødslen under to timer, så det var et imponerende stint af Hanne," siger en imporneret Tom Kristensen. Læs mere om: Tom Kristensen |
|
| |