Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Middelhavets Grand Prix? – måske i 2009

Formel 1 
29/03/07 

Middelhavets Grand Prix. Det lyder som en lidt underlig størrelse i det danske sprog. Men dette Grand Prix kan meget vel være på. Og så skal det ifølge planerne køres i Spanien.
 

Hvis rygterne taler sandt, så er det næsten kun et pennestrøg der mangler for at Mediterranean Grand Prix er virkelighed. Tilsyneladende er der givet grønt lys til at lave planer om et Grand Prix i Valencia. Og nej, det bliver ikke på den bane hvor der køres løb og testes. Nej, det bliver et gadeløb a la Monaco. Ifølge flere kilder i Spanien, vil der i denne uge blive set nærmere på hvilke muligheder der er. Fra regionens regering – Generalitat Valenciana – er der kommet en uofficiel oplysning om at et område alle skulle være udpeget. Blandt andet skulle det være oplyst at banen vil blive anlagt i/omkring en park og dernæst videre til havneområdet – lidt ligesom i Monaco. Bliver Grand Prixet til noget, bliver der i så fald kørt 2 Grand Prixer i Spanien. Det spanske Grand Prix køres stadig på Circuit de Catalunya.

Men inden der i det hele taget vil blive officielt offentliggjort mere, vil der blive set nærmere på flere vigtige ting. Blandt andet skal infrastrukturen i stort set hele byen gennemgås. Tilsyneladende er der allerede sat en foreløbig dato for Grand Prixet. Nemlig i marts 2009. Men inden da skal alle forundersøgelser afsluttes og FIA og især FOM skal godkende det. Hvis alle planer holder stik, vil Formel 1 kalenderen for 2009 blive meget anderledes end vi har været vant til. Flere løb – her et par nye – samt en del rokeringer. Men lad os nu se, beregninger er noget af det værste til at slå fejl.

Dons

Læs mere om:
  • Circuit de Catalunya
  •