Johan Jokinen til Northern European Cup |
Formel Renault 20/03/07
|
|
- i Formel Renault 2.0 Efter flere års international satsning i karting fortsætter Johan Jokinen sin racingkarriere i Formel Renault hos KEO Racing. Johan blev nr. 3 i EM i ICA og blev hædret med Colding Pokalen for sine internationale resultater i 2006. |
|
Johan har testet succesfuldt med sit nye team flere gange i løbet af 2006, samarbejdet fortsætter nu i Northern European Cup (NEC). KEO Racing stiller op med to racere med henholdsvis Johan Jokinen og Alexander Haegermark som teamets line-up.
(Foto: Alexander Haegermark Motorsport)
NEC-serien køres i 16 afdelinger og starter i slutningen af maj i Zandvoort og slutter i oktober enten i Spa-Francorchamps eller Hockenheim. Feltet er allerede nu oppe på 27 kørere fra 12 forskellige lande, og flere af de europæiske topteams er repræsenteret i feltet.
NEC-seriens officielle testdage starter denne uge i Nürburgring og fortsætter i april i Oschersleben. Der køres løb på begge baner senere på året, og Johan glæder sig meget at komme i gang efter vinterpausen.
JJRacing Læs mere om: Alexander HaegermarkJohan JokinenKEO Racing |
|
| |