Årets første Formel 1 Grand Prix blev vel egentlig lige så statisk som forventet. Kun i starten var der lidt kamp om placeringer, og så var løbet ”sat”. Men det gav alligevel en indikation af hvilke teams der er klar fra sæsonstarten, og hvem der mangler noget endnu. Meget vil dog sikkert ændre sig hen over de næste Grand Prixer. McLaren – 14 points: McLaren fik vist flere ting i det australske Grand Prix. Man har en ny bil der både kan og vil noget. Det samme gælder den helt nye kørersammensætning i teamet. Meget usædvanligt for McLaren er begge kørere skiftet ud til denne sæson, og det ser ud som et godt skifte. Alonso kommer som dobbelt verdensmester og viste vel det han skulle. Hamilton er rookie i Formel 1 og gjorde en rigtig god figur. De 2 kørere placerede sig henholdsvis som nr. 2 og nr. 3 og kom dermed begge på podiet, og mon ikke at Ron Dennis kunne være godt tilfreds med det? Alonsos kvaliteter kender vi, men Hamilton viste hans store talent allerede i starten. Han blev overhalet af Kubica, men kunne se et hul og trak ud og overhalede ved denne manøvre både Kubica og Alonso og var dermed 2’er i løbet – én placering han kunne holde uden det store besvær til det sidste pitstop. Både Ron Dennis og Norbert Haug havde da også de store smil på efter løbet. 14 points af 18 mulige og så er der vel al grund til at være tilfreds. Absolut godkendt præstation af hele teamet. Ferrari – 13 points: Ferrari havde en debutant i teamet. Raikkonen kørte for første gang for det italienske team – og gjorde det han skulle. Hurtigste mand i kvalifikationen og kørte sejren hjem fra spids. Og så kunne han endda tillade sig at slappe en smule af de sidste omgange for at skåne motoren til det næste Grand Prix i Malaysia. Massa derimod var knap så heldig. Efter lørdagens katastrofale kvalifikation med store problemer med elektronikken i gearkassen, så måtte han søndag starte bagerst idet man valgte at skifte motor og gearkasse. Derfor blev hans strategi ændret. Den virkede måske lige bortset fra at Massa ikke altid havde den nødvendige speed til at kunne overhale konkurrenterne. Især tog det tid at komme forbi de to Honda biler. Men alligevel kørte han sig frem til en absolut hæderlig sjetteplads. Massa var synlig skuffet, men kunne vel egentlig være tilfreds med sin præstation alligevel. Raikkonen viste et af sine sjældne smil da han stod øverst på podiet. Bortset fra problemerne med gearkassen på Massas bil lørdag, er det også godkendt indsats af Ferrari. BMW Sauber – 5 points: BMW Sauber fik vist hvad man havde forventet. De er absolut med i spillet om de øverste placeringer. Desværre for teamet og Kubica, fik man ikke begge kørere med i pointene. Det forhindrede et problem med gearkassen i Kubicas bil. Han udgik på omgang 36. Men inden da viste BMW Sauber kørerne at det der er i vist i tests og kvalifikation, så absolut er noget de andre skal regne med. Farten er der og så er der lige det med holdbarheden. Mario Theissen pointerede dette endnu en gang, at her er der forsat noget at arbejde med. Kubica startede med at blande sig i topstriden, men måtte ligesom kollega Heidfeld se sig sat lidt tilbage i forbindelse med pitstop. Årsagen var langsom kørende trafik. Teamet var tilfreds som helhed – bortset fra at Kubica måtte udgå. De kunne sagtens forestille sig Kubica i pointene også hvis ikke han var udgået. Også her en godkendt indsats, dog med gearkasseproblemet i hukommelsen. Men Kubica er en fremtidens mand, bare vent og se. Renault – 4 points: Renault fik points i årets første Grand Prix, men afslørede også flere mangler. Fisichellas indsats var vel ok, men han mangler det som Alonso besidder. Samtidigt var det også tydeligt at Renault ikke for alvor har den fart som i hvert fald Ferrari, McLaren og vel også BMW Sauber har. Men det kan komme, det var årets første Grand Prix, så det er for tidligt at dømme Renault helt ude. Fisichella fortalte efter løbet at han fik det bedste ud af det han kunne. Han bemærkede at det kneb med at få det nødvendige greb i asfalten, og han derfor ikke kunne køre 100 %. Kovalainen indrømmede at hans kørsel var præget af mange fejl. Flavio Briatore og Pat Symonds var enige om at der er plads til forbedringer. Men nu har man de første egentlige løbsdata at arbejde videre med. Pat Symonds har allerede inden det australske Grand Prix antydet at der er nye dele og komponenter på vej. Næste test er på Sepang forud for Grand Prixet samme sted. Her vil Renault teste det hele godt og grundigt igennem for at prøve at finde én bedre præstation af bilen. Hele teamet erkender at bilen ikke var optimal og det skabte de problemer som kørerne oplevede. Ikke en om’mer, men det kan blive bedre. Williams – 2 points: Hvad kunne man forvente af Williams teamet i det australske Grand Prix? Ja det er der sikkert mange der har spurgt om. Starter vi med Rosberg, ja så gentog han faktisk sin præstation fra sidste sæson hvor han i sæsonens første Grand Prix, startede som nr. 12 og sluttede som nr. 7. For Wurz blev det et trist comeback. Han kunne ikke rigtig holde tempo, men haltede rundt nede i den nederste del af feltet. Han var dog uheldig med at ramle sammen med Coulthard der kom bagfra og som var vel rigelig optimistisk. Man kan altid diskutere et uheld af den slags efter et løb, men Wurz fortalte at Coulthard påtog sig skylden og kom i Williams garagen efter løbet og sagde undskyld. Rosberg var selvfølgelig yderst tilfreds med sin præstation, men siger dog også at det var hvad bilen kunne præstere. Han sagde også at man i teamet har nogle ting man allerede nu ved der kan forbedres på bilen, og det vil man prøve at gøre i forbindelse med testen på Sepang banen. En god indsats af teamet – og så placerede man sig foran sin motorleverandør Toyota. Dons
Læs mere om Australiens GP Læs mere om: Albert Park18/03/07 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1 |