Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Folkerace

Forrygende forår for Folke Race venter forude

Folkerace 
17/03/07 

Forårssæsonen bliver yderst spændende for Motorsport Nordjylland (MNJ) inden for Folke Race (FR). Nordjyderne er regerende danske holdmestre i FR, og satser naturligt på at genvinde holdmesterskabet, som MNJ tillige vandt i 2004.
 

Hemmeligheden bag holdmesterskabet er både bredde samt frontrunnere i det individuelle mesterskab, forklarer MNJ’s formand Kaj Storgaard. - I 2007 har vi således æren af DM-premieren med Express Trans Folke Race Cup sidst i april, men herudover vil motorsports-stadionet blive flittigt brugt i foråret.


Første sving på motorbanen i Nysum er altid garanti for lidt dramatik.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

I samarbejde med TV2 Zulu bliver 40 kändisser udfordret med ZULU DJÆVLERÆS, som over 3 weekender afvikles på motorbanen i Nysum mellem Ålborg og Hobro.

Kändisserne kører fire indledende heats, fortsætter Kaj Storgaard. - Herefter bliver der kørt 2 semifinaler, og de seks ultimativt skrappeste Folke Race-kørere fra hver afdeling går videre til finalen søndag d. 15. april. Arrangementerne afvikles efter princippet: SPÆND HJELMEN - SÆT FODEN PÅ SPEEDEREN OG GIV DEN FULD GAS.


DM i Folke Race får også besøg af stærke svenske kørere.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Første ZULU DJÆVLERÆS afvikles i weekenden: 24.-25. marts, og herefter går det slag i slag de næste 2 weekender. Publikum har mulighed for at kikke på ved alle løbsdagene, som også vil byde på campingvogns-rally.

I MNJ er vi naturligvis glade for det tidlige forår, oplyser Kaj Storgaard. - Dette giver ideelle muligheder for at vedligeholde motorsports-stadionet til aktiviteterne. Når vi har fået pustet efter ZULU DJÆVLERÆS blænder vi op for Express Trans Folke Race Cup søndag d. 29. april. Her kommer Danmarks skrappeste FR-chauffører på besøg, men MNJ håber selvfølgelig på en fornuftig sejr på hjemmebane.


MNJ’s store klubhold i Folke Race er klar til nye udfordringer i 2007.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

I 2006 havde MNJ 7 kørere med i den individuelle DM-slutstilling for Klasse 1 og 2, som dækker over en auktionssum på henholdsvis 5.000 og 8.000 kr.

DM-frontrunnerne i Klasse 1 kom fra det nordlige Jylland, afslutter Kaj Storgaard.


Peter L. Nielsen fra MNJ (t.h.) blev vice-danmarksmester 2006 i Folke Race for Klasse 1.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Ulrik Linnemann og Peter L. Nielsen har søgt nye udfordringer i Rally Cross, hvorfor der er nye fights i vente ved DM-premieren i Folke Race.

Åge Kirketerp Jensen

Læs også:
ZULU DJÆVLERÆS
Læs mere om:
  • Nysum
  •