Næsthurtigst i denne session var Frank Biela med tiden 1:46.421 i bilen han deler med Emanuele Pirro og Marco Werner. Intersport Racing's var 3. hurtigst i deres nye Judd-Creation, men med en håbløs tid der var på 1:51.238.
Allan McNish var hurtigst under tirsdagens fri træninger. (Foto: Audi Motorsport)
Penske Racing var hurtigst i LMP2 klassen med deres to Porsche RS Spyders. Det var Helio Castroneves der satte den hurtigste tid i klassen, med tiden 1:47.160. Næsthurtigst var Sascha Maassen i søster bilen.
Hurtigste Acura bil var Andretti Green Racing med tiden 1:48.067.
I GT1 klassen var det Jan Magnussen der toppede med tiden 1:57.466 den Corvette C6.R som han deler med Ron Fellows og Johnny O'Connell. Søster Corvetten var kun 0.103 sekunder langsommere end Magnussen.
Den tredje GT1 bil er en Aston Martin fra Team Modena og de kom hjem med tiden 1:59.820.
Rui Aguas overraskede alle på Sebring, da han er debutant på banen samt i et team han ikke har kørt for før, men han lærte hurtigt og satte dagens bedste GT2 tid i en Corsa Motorsports/White Lightning Racing’s Ferrari F430 GT.
Tiden var 2:03.227.
Næst hurtigst var Flying Lizard's Jörg Bergmeister i den helt nye Porsche 911 GT3 RSR(997). Det var 0.267 sekund langsommere end Corsa/White Lightning. Først på 3. Pladsen kom Risi Competizione der dominerede førstedagen på Sebring.
I dag er der igen frie træninger på Sebring.
Læs alt om Sebring 12-timers løbet 2007 Vejgaard
Læs mere om: Jan MagnussenTom KristensenSebring17/03/07 - Sebring - ALMS |