Australiens GP – Renault preview |
Formel 1 13/03/07
|
|
Renault har for så vidt gået stille med dørene i år. Noget af årsagen er at Fernando Alonso er skiftet til en af konkurrenterne. Men det ser nu ikke ud til at farten er gået af teamet af den grund. |
|
Renault har sagt farvel til Fernando Alonso, og har i stedet taget teamets testkører fra sidste sæson, Heikki Kovalainen, ind til det ledige sæde. Nu er fokus så i stedet på Giancarlo Fisichella. Kynikere vil sige at det er nu at Fisichella skal slå til. Større chance for at blive verdensmester får han nok ikke. Og det er måske rigtigt. Det der i hvert fald gælder om for Fisichella, er at lave nogle stabile præstationer og blive placeret i toppen – hver gang. Det kunne Alonso, men kan Fisichella det? Fisichella skal præstere i år (Foto: Bridgestone)
Teamet har skiftet hovedsponsor til denne sæson. Det betyder at vi som tilskuere skal vænne os til at se bilen i andre farver end tidligere. Den proces som Renault startede for nogle år siden, med at have 2 udviklingsteams er forsat. Det betyder at Renault som sædvanlig kommer med en bil der gennembearbejdet, men også at der er plads til nye udviklinger efterhånden som ingeniører og designere finder på forbedringer. Renault har lige som de andre topteams, testet adskillige kilometer hen over vinteren. Det har derfor heller ikke været unaturligt at se bilerne i toppen af tidstabellerne når der har været officielle tests rundt omkring på testbarnerne. Kovalainen får sin debut (Foto: Bridgestone)
Heikki Kovalainen står overfor sin egentlige debut i Formel 1. Han føler dog at der ikke er det store pres på ham, idet han allerede har været i teamet i over et år nu. Tværtimod har han brugt tiden til at forberede sig på hvad der måtte komme. Dog føler han at reglementsændringen med udvidet kørertid om fredagen så absolut er til fordel for alle nye kørere i feltet inklusiv ham selv. Med hensyn til bilen, så mener Pat Symonds at man som sædvanlig har en fantastisk god bil som grund. Han indrømmer dog at i år er der måske plads til flere forbedringer på bilen end i tidligere sæsoner. Godt nok har man testet meget og testet bilen under løbsbetingelser, men det er altså først når det virkelig gælder at de sidste ting ofte viser sig. Pat Symonds udtaler også at Renault er med i toppen, men efter diverse test her i foråret, ser det ud til at Ferrari er de hurtigste, efterfulgt af McLaren og med BMW Sauber og Renault selv på en delt tredjeplads. Det kan være lidt spil for galleriet i det. Tricket med at lægge favoritrollen på andre er et gammelkendt trick. Der er dog ingen tvivl om at hele Renault staben stoler på bilen – og så ellers glæder sig til at komme i gang for alvor. Dons
Læs mere om: Renault F1Albert Park18/03/07 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1 |
|
| |