Fra DTM til STCC |
Swedish Touring Car Championship 12/01/07
|
|
Audi teamet KMS - Kristoffersson MotorSport - havde planer om at give nogle unge talenter chancen i dette års STCC mesterskab, men nu ser det ud til at man igen satser på mere erfarne kørere, og endda forstærker teamet med en tidligere DTM kører. |
|
Det så ellers ud som om den unge Polo Cup kører Jimmy Johansson, eller JTCC mesteren Roger Eriksson var på vej ind i teamet, men med den nye drejning er de nu begge sat udenfor igen.
Det betyder at når teamet den kommende uge drager til Spanien, for at teste sammen med nogle WTCC teams, så bliver det 'kun' med to svenske kørere i teamet. Det er teamejer Tommy Kristoffersson selv, samt den regerende STCC mester Thed Björk.
Tredje mand i teamet bliver tyskeren Frank Stippler, der de sidste sæsoner har kørt for Audi i DTM serien.
I 2006 fyrede Tommy Kristoffersson op under Audi raceren, og til 2007 sæsonen fyrer han op med en stærk kørertrio. (Foto: Tommy Houstrup Galskjær)
Det kan dog godt være at kørerbesætningen i KMS teamet når at blive ændret, inden premiereløbet på Sturup Raceway, da KMS stadig forhandler med Audi om en plads i DTM serien til Thed Björk. Hr. Nielsen
Læs mere om: Frank StipplerThed Björk |
|
| |