Anders har solgt sin BMW |
Historisk 1971 07/01/07
|
|
- den historiske BMW med nummer 2002 solgt til Sjælland Lørdag eftermiddag kørte min kære BMW 2002 ud af gårdspladsen her i Randerup. Egentlig havde jeg ikke annonceret med at bilen var til salg, men en dag ringede John, som er indehaver af Cartec i Osted, og forhørte sig om den kunne købes, og efter en måneds given og tagen, ja så blev vi enige, og nu oprandt altså dagen hvor den blev hentet. |
|
Jeg har brugt noget af vinteren til at sætte de rigtige bagskærme på bilen, så den nu står som den egentlig bør, hvad karossen angår. Dog vil John selv få den malet bilen i andre farver, så den ikke ligner min når den kommer ud på banerne i 2007.
Anders Tage Jensen har nu kørt den sidste tur i BMW 2002'eren! (Foto: Motorsporten.dk)
John mener ikke at han vil tage ud og køre hele 2007 sæsonnen, med alle løbene, men han bliver at finde på nogle af arrangementerne i år, så det glæder jeg mig til at få at se.
Naturligvis vil jeg ikke kun tage mig af hestesporten fremover, men selvfølgelig på et eller andet tidspunkt komme ud blandt de Historiske igen, blot hvornår må henstå i det uvisse endnu en tid, måske har en af jer et projekt stående halvfærdigt som i kan formidle?
Jeg har jo varslet at jeg måske vil kigge lidt på Rally sporten, men det står altså også åbent, men lidt klubrally kan jeg jo køre i Jyttes Diesel Passat hvis det skulle være, i må bare ikke sige det til hende.
Der er mange tilbud på nettet, men jeg sværmer jo lidt omkring BMW og der er der da også enten en 2002 eller en CSer lige som den jan Heiselberg er ved at lave rust i.
Men Clio'er og Saxo'er er ved at være meget billige så måske kan en sådan bruges indtil en ny Historisk er færdig. Håber i får en rigtig god sæson 2007, jeg kommer ud og ser til jer.
Godt Nytår!
Anders T. Jensen Læs mere om: Anders Tage Jensen |
|
| |