Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bridgestone Presents The Champ Car World Series Powered by Ford

Paul Stoddart om CCWS

CCWS 
01/01/07 

– og Formel 1
Som bekendt købte Paul Stoddart fornyeligt CTE Racing – HVM teamet i CCWS. Men hvorfor gå ind i CCWS og hvorfor lige HVM teamet?
 

Der var måske nogen der var lidt forundrede over at Paul Stoddart har valgt at engagere sig i CCWS serien. Men måske er der med en vis fornuft. Baggrunden for det kan være af flere årsager. Her løfter Paul Stoddart lidt af sløret for hvad han ser i CCWS serien.

Sp:
Hvorfor valgte du lige netop HVM teamet til at opfylde dine CCWS ambitioner?
PS:
Jeg havde kig på 4 CCWS teams og fandt ud af, udfra det budget som HVM opererede med, og med en baggrund som et hårdt kæmpende team, at det var det helt rigtige for os. De sluttede som nr. 4 i mesterskabet og fik en sejr og kæmpede virkelig med alt de havde. De præsenterede det bedste setup som vi kunne investere i, og også med det faktum, at de normalt absolut ikke ødsler med pengene, gjorde at de hurtigt blev det foretrukne team.

Sp:
Hvordan er mulighederne for at Minardi Team USA bliver et flerbils team?
PS:
Vi har kapaciteten til en tredje bil. Det kommer dog helt an på finansieringen af denne. Vi har et 2-bils projekt som er fuldt dækket ind økonomisk, og med den nødvendige sponsorering, kunne det godt blive til et 3-bils projekt.

Sp:
Hvad er tanken med evt. at køre med én tredje bil?
PS:
Først og fremmest vil en helt ny bil (Panoz erstatter Lola. red.) give den fordel at alle starter fra nul i den kommende sæson. Og får man en tredje bil, vil de ekstra kilometer som den kører, give teoretisk 33 % flere data end hvis man har 2 biler.

Sp:
Hvad vil din rolle være?
PS:
Keith Wiggins vil forsætte med at lede teamet i det daglige. Blandt andet fordi jeg ikke vil være ret meget i USA. Min rolle vil være teamejer og ham der er ansvarlig for at betale regningerne.

Sp:
Er Cedric The Entertainer involveret og hvordan?
PS:
Cedric er involveret i den tredje bil. Det som vil ske er, at hvis vi får en tredje bil, så vil hans sponsorforbindelser hjælpe til med at skabe det økonomiske fundament for bilen, og man vil måske endda se hans navn på flere af bilerne. Teamet vil fremstå som Minardi Team USA fordi vi håber på at forstærke og udvikle hans rolle i teamet. Jeg tror at der er en masse arbejde involveret i dette og det vil være en skam at tabe dette på gulvet.

Sp:
Hvad er kriterierne for kørerne?
PS:
Først og fremmest deres talent – ingen tvivl om det. Vi er ikke interesserede i at betale kørere uden det nødvendige talent. Dernæst skal en eventuel kører i den tredje bil, skaffe den nødvendige sponsorering.

Sp:
Venter du på at se Toro Rossos kørersammensætning før du bekræfter noget?
PS:
Egentlig ikke. Vi er i øjeblikket i samtale med 4 kørere. Jeg er ret sikker på at mindst en af kørerne bliver en hollænder, men som sagt, så er forhandlingerne ikke færdige endnu, så vi må vente og se hvad det bliver til. Men jeg er ret overbevist om at mindst en af kørerne bliver en hollænder.

Sp:
Er Jos Verstappen dit førstevalg?
PS:
Ja helt sikkert. Jos er øverst på vores liste. Det er klart at en kører som Jos med hans erfaring og talent gør ham til en favorit. Igen så er der noget med sponsoreringen og dens forviklinger som vi skal have løst. Det er noget af det vi arbejder hårdt med i øjeblikket og jeg håber at vi kan præsentere mindst en af kørerne – og forhåbentligt begge – inden den 15. januar.

Sp:
Hvorfor beholder du Minardi navnet?
PS:
Jeg mener at navnet er synonymt med 21 års blod, sved og tårer indenfor motorsportens topklasse. Da jeg solgte Minardi F1 teamet til Red Bull, beholdte jeg rettighederne til navnet, og vi forsatte også med navnet Minardi i England, så navnet er faktisk aldrig forsvundet. Jeg kunne have kaldt det for Stoddart Racing eller noget lignende, men jeg følte at Minardi navnet indeholder en arv og flere andre ting, så jeg mente at det ville være rigtigt at bringe Minardi navnet ind i CCWS – og det vil da være flot at se Minardi navnet på podiet.

Sp:
Vil andre Formel 1 ledere eller chefer følge dig til CCWS?
PS:
Det er svært at sige. Der er sandsynligvis nogle mennesker derude der endnu ikke har taget stilling til hvad de vil i fremtiden, og jeg meget sikker på at der nogle misfornøjede og gnavne mennesker i Formel 1. Men kun tiden kan vise det. Jeg er hidtil den eneste der har taget skridtet, men om der venter andre i kulissen, må vi vente og se.

SP:
Kunne du tænke dig at vende tilbage til Formel 1?
PS:
Det vil jeg vældig gerne, men jeg tror også at døren er lukket for tilgang i de næste 5 år. Jeg mener også, at for at jeg vender tilbage, så skal der være sket store forandringer. Hvis der kommer en ny ledelse, kan der være en mulighed, men sådan som regler og love er nu - som de bliver håndhævet – og som teamene bliver behandlet – så er jeg faktisk glad for at være uden for.

Dons

Læs mere om:
  • Minardi Team USA
  •