Flere Formel 1 sønner på vej |
Formel 3 UK 07/12/06
|
|
Der er i disse år en del Formel 1 sønner på vej frem i rampelyset. Nu er 2 mere på vej. Nigel Mansells sønner gør debut i Britisk Formel 3. |
|
Nigel Mansell har 2 sønner der vil gå i faderens fodspor. I 2006 har de begge kørt i Formel BMW UK serien, men det har været et yderst vanskeligt år for dem begge. Ingen af dem nåede de helt store resultater. Ved sæsonafslutningen i den britiske Formel 3 serie på Thruxton banen, var det derimod helt andre takter de to brødre, Greg og Leo, udviste. Det var Fortec teamet der gav dem chancen og i de to heats blev det til placeringer mellem nr. 8 og nr. 18. Det må siges at være en flot præstation eftersom de ikke tidligere har kørt løb i Formel 3, men kun testet, dog flere gange. Det har givet de 2 brødre mere blod på tanden. Især hjulpet af at de begge fandt at Formel 3 bilen var væsentligt nemmere at køre og også passede væsentligt bedre til deres kørerstil, end den noget mindre Formel BMW bil. De har i hvert fald imponeret folkene hos Fortec teamet så meget at begge kørere har fået kontrakt med teamet for 2007 sæsonen. Dermed er der sikkert mange der håber på at de kan gøre nogle af de andre Formel 1 sønner kunsten efter og placere sig helt i top i serien. I nyere tid har Nelson Piquet jr. vundet serien (2004, red.), men også Bruno Senna har gjort det ganske flot i de 2 år han har kørt i serien. Bruno Senna rykker i 2007 sæsonen op i GP2 klassen. Brødrene glæder sig rigtig meget til den kommende sæson. De påpeger begge at selvom de måske ligner hinanden i køremåde, så er deres stil absolut ikke ens. De ved begge at de kan lære af hinanden. På Thruxton banen fandt de således ud af at den ene var hurtigst i nogle sving, mens den anden var i andre sving. Man fornemmer dog at de vil lure på hinanden for at de begge kan blive bedre. Gennem flere mindre tests i løbet af 2006, har de også fået et rigtig godt forhold til folkene i Fortec Motorsport teamet, og venter sig meget af samarbejdet. Nu skal de i gang med at træne fysikken, konditionen osv. så de er klar til 2007 sæsonen i den britiske Formel 3 serie. Dons
Læs mere om: Fortec Motorsport |
|
| |